‘Historien om ALT’ – Nørrebro Teater

‘Historien om ALT’: Flyvende grise havde onsdag aften repremiere på Frederiksbergscenen med frontfigur Thomas Corneliussen i deres teaterforestilling ‘Historien om alt’. Stykket efterlader uendelige tankerækker om livet og dets mange små som store historier. Alt sammen af betydning for hvem du er, og hvem du bliver. ‘Historien om ALT’ formår simpelthen at gribe din hverdag på godt og ondt.

© Flyvende Grise 2012, Foto: Flyvende Grise

© Flyvende Grise 2012, Foto: Flyvende Grise

Hold. Da. Helt. Op! Jeg er ikke helt sikker på om ordet imponeret er dækkende nok, for den oplevelse jeg lige har fået. Men nu vælger jeg alligevel at anvende lige netop det ord. Så imponeret, det er lige præcis det, jeg er. Det må jeg alligevel give Thomas Coneliussen. Han formåede virkeligt at skabe en fuldkommen helhedsoplevelse, hvor der ikke et øjeblik blev trådt ved siden af. Set i lyset af en tidligere forestilling jeg har set af Flyende Grise, forstår jeg nu vigtigheden af det skabte flow for stykkets samlede fortælling og oplevelse.

 

Konstant overraskende
Først og fremmest er jeg lettere mundlam set i forhold til, hvad Thomas Corneliussen formår at præstere med sin krop, ansigtsmimik og stemme. Det er ekstremt imponerende. Han overrasker konstant – med og uden brug af scenografien. Alt sammen koblet op på sjove og pudsige referencer, samt gode tilbagevendende citater om det hverdagslige, der kaster mig frem og tilbage mellem fortid og nutid. Thomas Corneliussen er godt nok kun én mand på en meget lille scene, men det forstår han så til gengæld at udnytte til det yderste. Sommetider fandt jeg således mig selv i ikke, at kunne vælge et bestemt fokus. Underholdt fra start til slut. Simpelthen. Det skal opleves, mere vil jeg ikke afsløre.

 

En fuldstændig fortælling
Med små, men mange løjerlige og overraskende virkemidler, der tilsammen skaber en fuldstændig fortælling ud i ét flow, formår ‘Historien om ALT’ at fange mig i et virvar af hverdagslige historier — jeg fortabes simpelthen i oplevelsen og den stramt opførte fortælling, der opstår i samspil med skarpe lyssætninger, voldsomme såvel som stærke lydeffekter og ikke mindst tekniske genialiteter.

Og her må jeg indrømme, at jeg gentagende gange tog mig selv i at forundres over, hvor super timet og tilrettelagt stykket var hele vejen igennem. Alt har sin plads og sin specifikke funktion, men man ved bare aldrig rigtigt helt til hvad eller hvornår. Jeg når blot at tænke at ”det kunne da være”, lige indtil jeg endnu engang overraskes, fordi tingene så alligevel ikke lige anvendes på den måde, der synes mest oplagt og umiddelbar.

Flyvende Grise

© Flyvende Grise 2012, Foto: Adam Lehn

 

Genkendelsen
For mig betød dét, at se ‘Historien om ALT’ således en super spændende oplevelse, hvor jeg blev overvældet af, hvordan enkelte virkemidler i et sammensurium, kan fortælle en længere historie på ganske kort tid. Et godt eksempel er her historien om kærestens sko, der synes cute ved parforholdets begyndelse, for senere i hverdagens ræs at være grundlaget for ægteskabets skænderier.

Og det er netop de her små brudstykker fra hverdagen, der griber mig i genkendelsen. Jeg ser mig selv i et andet menneskets historie. Vi er mange mennesker med mange forskellige historier, der tilsammen skaber og former vores liv, men i sidste ende lever vi alle ét liv med én fælles endestation. For mig, og for den sags skyld også alle omkring mig i den lille intime sal, betød det derfor gentagende gange med overmandende latter.

 

Dystopiskt smukt
Jeg må indrømme, at jeg med Flyvende Grise endnu en gang har oplevet et stykke, der fremstiller livet i et noget dystopisk lys. Man skal således ikke se ‘Historien om ALT’ med en forventning om det eventyrlige. Og så måske alligevel lidt. For kigger man godt efter, vil man i livets små historier kunne skimte mørket såvel som lyset. Eventyret opstod for mig efter stykket, som en smuk og glædesfyldt følelse, der tog blomst inderst inde og her voksede sig sagte større — med tanken om, at jeg som menneske i sidste ende uundgåeligt vil finde en særlig ro, uanset hvordan mit liv startede, og uanset hvordan det må ende.

 

Rammer dig lige dér, hvor DU er
’Historien om ALT’ er vitterligt historien om ALT! Jeg kan i hvert fald ikke lige umiddelbart sætte en finger på, hvad der ikke fortælles noget om, da jeg efter en time igen forlod salen. Med ‘Historien om ALT’ får du en udviklingshistorie om livets storhed og trivialiteter på godt og ondt. Et indblik i et enkelt menneskets liv og finurlige hverdag, der rammer dig lige dér, hvor du er, fordi du er et menneske som alle andre.

En for mig overraskende og latterfyldt oplevelse i teateret, som jeg vil anbefale til alle der ikke er bange for at se livet stift i øjnene, med alt hvad det indebærer – der er nemlig stensikkert en god oplevelse at hente, og det med dets helt egne unikke teknikker.

 


Titel: ’Historien om ALT’
Sted: Nørrebro Teater, Frederiksbergscenen
Spilleperiode: 12. september 2012 – 29. september 2012
Varighed: 1 time (uden pause)

Instruktør: Flyvende Grise
Medvirkende (aka ’Flyvende Grise’ themself): Thomas Corneliussen, Tue Biering, Nicolaj Spangaa, Mark Solborg, Maja Romm, Andreas Buhl og Janus Jensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s