På besøg i Eventyrhuset

Eventyrteatrets logo, Eventyrfeen

© Eventyrteatret

Tænk en gang pludselig at befinde sig lige netop der hvor det hele starter, lige der hvor eventyret begynder. Det sted er Eventyrhuset. Stedet der huser Eventyrteatret og dets mange eventyrbørn. Det er her alt omkring Eventyrteatret, og deres altid nyskrevne musicalforestillinger i efteråret og julen forberedes ned til mindste detalje hvad angår setup, kulisser, musik, sang, replikker, kostumer, dans, mimik og meget meget mere. Og lige netop her var jeg på besøg i går tirsdag. I selveste Eventyrhuset, hvor magien tager fart og sætter sig i alt og alle der kommer i nærheden af denne Eventyrteatrets magiske og eventyrlige verden – en verden belagt med tryllestøv og glimmer i lange baner.

 

Indenfor i varmen fik jeg æren af, ved en meget hyggelig snak om Eventyrteatret og det at være eventyrbarn, at tale med ikke bare teaterleder Susanne Vognstrup, men også to af Eventyrteatrets egne eventyrbørn Theis Post og Alberte Kyst, som spillede henholdsvis Solens søn, Inkakejseren Inca Capac og ypperstepræstinden Uillac Umu i efterårsmusicalen ‘EL DORADO – jagten på den gyldne by’.
Men før jeg kommer ind på hvad vi fik talt vidt og bredt om, bliver jeg lige nødt til at sætte lidt flere ord på de indtryk der mødte mig på min guidede tur rundt i Eventyrhuset.

En eventyrlig stemning
Først og fremmest var det, sådan pludselig, rent faktisk at befinde sig i Eventyrhuset en yderst spændende oplevelse. En oplevelse som frem til mit besøg havde sat sig sitrende til rette i min krop. Spændt på hvad der måtte vente mig på stedet, hvor de mange dygtige hoveder bag Eventyrteatrets mange fantastiske forestillinger holder til, i det daglige, inden det år efter år går rigtigt løs på scenen i Glassalen i Tivoli.

Eventyrhuset er et hus fuld af liv og glæde, hvor jeg blev mødt med åbne arme og smil, og hvor alle er søde og snaksaglige. En varme som fulgte mig på min vej rundt i husets mange afkroge, der rummede plads til alt fra øvelokaler, sminke og kostumer og diverse glimrende rekvisitter i massevis, systue, musikrum, kontorer og meget andet. Det hele fint pakket ind i en eventyrlig stemning særligt faciliteret af stemningsfulde prismer, dybrøde scenetæpper, guldfarvede stole samt ikke mindst smukke kostumer og flotte farverige billeder fra tidligere forestillinger. Alt dette og meget mere vidner om det store arbejde der ligger bag Eventyrteatrets mange aktiviteter, ikke mindst de altid grundigt research-bearbejdede, velforberedte og detaljerige musicalforestillinger.

Det at være eventyrbarn
I disse inspirerende omgivelser arbejder eventyrbørnene med drama, diktion, sang, dans, musik, retorik, stemmeføring, kropssprog, sminke, stunt, scenografi, dubbing og meget mere og andet der sig hører til det at være et eventyrbarn – som helt kort er børn og unge i alderen 7 til 19 år med særligt talent for sang, dans og skuespil. Eventyrhuset rummer for tiden 295 eventyrbørn som alle følger dramaskolen. Jeg talte med to, henholdsvis Theis Post og Alberte Kyst, som begge har et par år på bagen som eventyrbørn, og spurgte lidt ind til netop det at være eventyrbarn.

Til mit første spørgsmål om hvordan det er at være eventyrbarn, kom svaret prompte; at det er fantastisk, noget der ikke er til at slippe, at det er lærerigt og fyldt med oplevelser i én samlet pakke, samt ikke mindst deres begges familie nummer to. En ”familie” byggende på et sammenhold hvor de alle sammen er sammen om en fælles interesse – passionen for skuespillet.

Det efterfølgende spørgsmål der berørte deres personlige udbytte af at være eventyrbarn, blev besvaret med erfaringer fra mødet med verden udenfor Eventyrteatret. Her synes det at skulle fremlægge uden at være nervøs, at kunne holde hovedet koldt og arbejde under pres, samt at have en vis portion disciplin med sig i baglommen, alle at udgøre særlige kompetencer både Theis og Alberte har med sig som eventyrbørn fra Eventyrteatret. Istemmende blev svaret på mit spørgsmål om hvad de først og fremmest synes at have lært ved at være eventyrbørn, i forlængelse heraf, det teamwork de lærer på Eventyrteatret, hvor det at løfte i flok og arbejde sammen er en vigtig del af den læring, der ligger i det at kunne se og fornemme den altafgørende afhængighed af hinanden. Et vigtigt sammenspil, hvor de lærer om det at arbejde som én organisme. Og så selvfølgelig, ikke at forglemme, det at lærer mere drama og dans.

Da jeg spurgte hvad der i sin tid fik Theis Post og Alberte Kyst til at ville være eventyrbørn, fik jeg to forskellige versioner, dog begge versioner drevet af lysten til skuespillet. For Theis’ vedkommende var det hans første bekendtskab med Eventyrteatrets 10 års jubilæumsforestilling ‘Snedronningen’ i Cirkusbygningen, der satte nogle tanker i gang hos ham. Theis turde dog ikke at tage det endelige skridt førend nogle år efter, hvor han, hvis han da ellers skulle nå at blive eventyrbarn inden det var for sent, besluttede sig for at sige ”nu er det nu!”. Alberte derimod gik i klasse med to eventyrbørn, og valgte således på opfordring af hendes to klassekammerater at sætte skub i hendes allerede spirende lidenskab for skuespil.

At lærer det hele som en helhed
Til dags dato er det henholdsvis rollen som Solens søn, Inkakejseren Inca Capac og ypperstepræstinden Uillac Umu i efterårsmusicalen ‘EL DORADO – jagten på den gyldne by’ der udgør Theis Post og Alberte Kyst’s samlet set bedste oplevelser som eventyrbørn i Eventyrteatret. Roller som med deres egne ord lærte dem om ydmyghed og beskedenhed, når man pludselig er på plakaten og bliver set på en anden måde end tidligere. Desuden nogle roller som lærte dem begge meget i sig selv, i kraft af de udfordringer de stod overfor med deres respektive roller, samt blot det at stå på scenen og gøre brug af de værktøjer de har med sig fra dramaskolen.

Det er netop disse værktøjer der gør dem i stand til eksempelvis at huske replikker og dansetrin. Et spørgsmål herom jeg yderligere var inde på, for netop at få afklaret hvordan de overhovedet er i stand til at kunne huske deres replikker, dansetrin mv., og her fik svaret: øvelse, og så det altid at være velforberedt udgør klare grundsten i denne sammenhæng. Derudover får man generelt mest ud af at lærer det hele som en helhed, og ikke bare en replik, fordi helheden gør én i stand til at lytte til andre og dermed få forståelse for replikkerne, hvilket er en forudsætning for at give det hele liv og fremme indlevelsen – det hele som en samlet proces, hvor det at lærer udenad og huske ens replikker kommer hen ad vejen – det kommer simpelthen til én.

Passionen vs. hverdagen
Da jeg spurgte Theis Post og Alberte Kyst om hvordan de får deres hverdag med skole, venner, familie mv. til at hænge sammen med deres timer på dramaskolen og Eventyrteatret i det hele taget, blev jeg ikke overraskende mødt med en afslappet feedback, der udstrålede deres fælles glæde og passion ved netop det at være eventyrbarn – jeg kender i al fald godt det der med, at er der noget man virkelig brænder for eller gerne vil, så skal alt det andet nok lade sig gøre og klappe inden, og det endda med et endnu større gåpåmod i arbejdsopgaverne mv. frem til dette glædesfyldte. Således også for Theis og Alberte, der begge synes at de får energi af at være en del af Eventyrteatret. Dette til trods for at intensiteten stiger frem mod forestillingernes premieredage, og man derfor, fra tid til anden, må vælge lidt fra ved siden af livet i Eventyrteatret – noget som dog kan mødes med lidt manglende forståelse, for det de laver som eventyrbørn. Men som Theis understreger, så ved ens venner jo ikke altid hvad det i så fald ville være at han skulle sige nej til på Eventyrteatret. Theis får dog stadigvæk tid til sideløbende at dyrke sin lidenskab for at spille musik. Alberte fortæller, at det for hendes vedkommende krævede at vennerne kom med ind til en forestilling i Eventyrteatret, førend at de fik den fulde forståelse for, at det hun her er en del af er noget helt specielt, hvor de mange timers arbejde er godt givet ud set i forhold til Eventyrteatrets flotte musicalforestillinger.

Livskunstnere
Både Theis Post og Alberte Kyst var enige om, at det at være eventyrbarn ikke bare er en hobby, men en livsstil. Så da jeg spurgte om hvilken betydning de tror det vil have for dem, at de nu er eventyrbørn og om de kunne tænke sig at blive indenfor teaterverdenen også fremover, var svaret klart; ja – det var de begge meget friske på at blive i og gå videre med. Om ikke andet havde det i al fald givet dem rigtigt meget, som kunne lede dem videre af de veje de begge gerne vil med dans, musik, sang og skuespil.
Eventyrteatret og teaterverdenen er ikke bare sådan lige til at slippe, og heller ikke noget hverken Theis eller Alberte ønsker at slippe, det har, som Theis formulerer det, ”sat et print i én”.

Den generelle oplevelse jeg tager med mig videre fra min samtale med Theis Post og Alberte Kyst er et møde med to meget engagerede eventyrbørn, som begge er drevet af en intens indre ild, der næsten er til at føle på. En indre brændende passion, som for dem begge er svær at sætte de helt rigtige ord på, og i det hele taget at sætte en finger på. En passion som derfor aldrig rigtigt kommer helt ud og ned på papiret i dens fuldstændige form undervejs i vores samtale – og det behøver den slet heller ikke, for den tilhører noget som skal opleves, og dette udefra og ind og vice versa – intet mindre. Og det er dette billede jeg generelt synes at støde på, når jeg læser udtalelser fra andre tidligere eventyrbørn, eller møder tidligere eller nuværende eventyrbørn, men det understreger og fortæller mig jo kun, at der er noget om snakken.
Med Susanne Vognstrups egne ord, er det Eventyrteatrets vision og ambition, på baggrund af et professionelt musicalteater for børn og unge, at udvikle livskunstnere – en læring de kan tage med sig videre gennem hele livet.

Alt imens vil jeg fortsat nyde at følge med i Eventyrteatrets næste mange eventyrlige kapitler, for også fremover at lade mig drive med på eventyrernes drømmende og energiopladende rejser samt ikke mindst smittende livsglæde.

En kæmpe tak skal lyde herfra til Eventyrteatret for jeres gæstfrihed og tid.
På eventyrligt gensyn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s