‘Maleficent’

Jeg har kendt dig længe, vi mødtes i en drøm. Jeg har set dit ansigt så klart i bækkens klukkende strøm. Jeg har hørt din stemmes klang i en sang så varm og øm. Bliver den min igen, den fryd, som svandt hen. Så kysser du mig, som den gang vi mødtes. I en drøm.” går jeg nynnende ud af biografen efter en rørende og eventyrlig oplevelse i mødet med Maleficent’s historie.

© Disney 2014

© Disney 2014

Se den hvis du endnu ikke har fået set den! Det er nemlig intet mindre end en rigtig fin og eventyrlig oplevelse om Maleficent (måske bedre kendt som den onde fe i Grimm’s eventyr om Tornerose, her spillet af Angelina Jolie), som du ikke bør gå glip af.

Se den for at opleve Tornerose-fortællingen fortalt fra en ny og rørende vinkel. Forvent af selv samme grund ikke at se Tornerose-fortællingen som du (måske) kender den i forvejen fra Grimm’s eventyr eller Disney’s tegnefilm, men forvent derimod at få en fortryllende oplevelse, der åbner dine øjne op for nye facetter i det ellers velkendte. Noget der for mig fungerede rigtigt fint, fordi historien om ‘Maleficent’ ikke giver sig ud for at være andet end det den er, nemlig sin helt egen historie.

Se den fordi du elsker eventyrets magiske verden. Blot bør du være forberedt på en del animation, hvis du ligesom jeg ikke er den helt store fan heraf – som dog gør sig ganske godt til formålet (når det nu ikke kan være anderledes). Når det så er sagt, er det uden tvivl en oplevelse værd at se ‘Maleficent’!

Bonusinfo: Se om du kan nå at spotte ligheden, når Prinsesse Aurora (Tornerose), som femårig, spilles af Angelina Jolie’s egen datter, Vivienne Jolie-Pitt.

Update: oscarnomineret (2015) for Costume Design.


Originaltitel: ‘Maleficent’
Instruktør: Robert Stormberg
Premiere: 29. maj 2014
Genre: Adventure
Spilletid: 1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Disney

3 thoughts on “‘Maleficent’

  1. Pingback: Tak for de første tre blog-år! |

    • Var faktisk heller ikke selv opmærksom på, at der var tale om Angelina Jolie’s egen datter, førend at rulleteksterne gik på. Scenen, hvor Maleficent står overfor den fem-årige Tornerose, bliver dog kun sjovere i lyset af denne information!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s