‘Foxcatcher’

‘Foxcatcher’ er en film der baserer sig på virkelighedens hændelser om kampsporten brydning tilbage i 1980’erne, to brødres kampe for succes og en rigmands store drømme.

Foxcatcher

© UIP 2014

Se den, hvis du er vild med den stille fortælling om menneskers indre kampe, der indtil flere gange lader dig som seer sidde tilbage med dine egne tankerækker. For mit vedkommende gik disse tanker mest i retningen af, hvad denne film vil fortælle mig samt hvad dens endemål og egentlige hensigt er, i forhold til at skildre to brødres indsatser for at komme til tops indenfor brydning i slutningen af 1980’erne. Svar jeg dog ikke helt synes jeg fik, men heller ikke var ene om at tænke og opleve.

Se den for at opleve Steve Carell ud i en helt anden rolle end dem du givetvis bedst kender ham i, fra hans mange Comedy-film. Og det må man virkelig give Carell, for han formår uden tvivl at bevæge sig så langt væk fra komikken, som han overhoved kan komme, i rollen som den noget excentriske John E. du Pont. Nå ja, og så selvfølgelig for at se Carells visuelle forvandling i denne sammenhæng, samt Channing Tatum i tricot.

Se den, fordi du er fan af denne stille fortællerform, hvor historien forsøger at tage dig med ind i hovedpersonernes indre kampe, for en større forståelse for deres ydre handlinger. Om det er kampen for ikke altid at stå i skyggen af ens søskende, kampen for anerkendelse fra omverdenen eller ens forælder, eller det i det hele taget at bryde ud af livets mange bindinger, og stå på egne ben.

Bonusinfo: ‘Foxcatcher’ er oscarnomineret i kategorierne Actor in a Leading Role, Actor in a Supporting Role, Directing, Makeup and Hairstyling samt Original Screenplay. Instruktøren bag ‘Foxcatcher’ Bennett Miller er desuden instruktøren bag blandt andet ‘Moneyball’.


Originaltitel: ‘Foxcatcher’
Instruktør: Bennett Miller
Premiere: 15. jan. 2015
Genre: Drama, Biografi, Sport
Spilletid: 2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: UIP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s