‘Skammerens datter’

Und dig selv at få set filmatiseringen af historien om skammerens datter. En på alle måder imponerende filmproduktion. Som læser af fantasyserien bag, kan jeg hilse at sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Tværtimod! Med ‘Skammerens datter’ er der nemlig for en gangs skyld tale om en film fortalt som den skal og bør fortælles, når den bygger på en bog. Dertil kommer de gode skuespilpræstationer, den flotte og virkelighedstro scenografi samt de helt fantastisk naturskønne settings. Jeg er i hvert fald solgt, og glæder mig derfor allerede helt vildt til fortsættelsen.

Skammerens datter

© Nordisk Film 2014

Se den, hvis du ligesom jeg, er vild med Lene Kaaberbøls fantasyserie om skammerens datter Dina og hendes turbulente og hårdtprøvede liv med skammerkræfter. Filmatiseringen af ‘Skammerens datter’ lever i hvert fald fuldt ud op til mine forventninger – og dem kan der være ret mange af, når man som jeg både har læst serien bag samt set Østre Gasværks teateropsætning heraf. Særligt var jeg glad for Rebecca Emilie Sattrups skuespilpræstation i rollen som Dina. Det gør hun altså godt!

Se den for at få en spændingsfyldt historieoplevelse fortalt i helt igennem fantastiske og betagende settings. Elsker det! Er vild med og fuldstændigt forgabt i den på en og samme tid barske, smukke og spændende natur der omgiver hovedpersonerne filmen igennem. En natur som formår at skabe den helt rigtige stemning og samtidigt fik mig til at savne det skotske højland, de norske fjelde og fjorde, den new zealandske frodige og alsidige natur samt vækkede min lyst til at drage til Island. Mere af det!

Se den, fordi du ikke må gå glip af en super spændende fantasyhistorie fyldt med indre kampe mod frygt, skam og ensomhed, der samtidigt tager dig med på en farefuld færd godt pakket ind i kærlighed, sammenhold og troen på at det gode altid sejrer. Ikke at forglemme den føromtalte skønne og på mange måder frygtindgydende eller under alle omstændigheder super imponerende natur samt virkelig flotte scenografi, hvad angår alt fra kostumer til bygninger, indvendigt såvel som udvendigt. Og så selvfølgelig fordi Jakob Oftebro (‘Kon-Tiki’, ‘1864’) ses i rollen som den elskværdige fyrstesøn Nicodemus Ravens (bedre kendt som Nico). Jeg klager i hvert fald ikke.

Bonusinfo: Dinas bror Davin spillet af Allan Hyde (som du måske kender fra TV-serier som Hella Joofs ‘Album’ og ‘True Blood’) er intet mindre end tidligere eventyrbarn – husker ham særligt fra rollen som den grimme ælling i Eventyrteatrets musicalforestilling af samme navn fra 2005.


Originaltitel: ‘Skammerens datter’
Instruktør: Kenneth Kainz
Premiere: 26. mar. 2015
Genre: Eventyr (Adventure), fantasy
Spilletid: 1 time 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Nordisk Film

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s