‘Cinderella’ (‘Eventyret om Askepot’)

“Jeg drømmer kun ønskedrømme, søde eventyr, de lyseste lykkedrømme, bli`r sandhed i stjernernes skær. Lad blot dine sorger ligge, og stol på dine drømmes fe, for hvis du bare inderst inde, tror du skal lykken finde, bli`r drømmen til sandhed måske.” synger den altid gode og kærlige Askepot som må slide og slæbe for hendes onde stedmor og to stride stedsøstre i ‘Cinderella’.

Cinderella

© Disney Pictures 2015

Se den hvis du ligesom jeg elsker et rigtigt eventyr med en charmerende og sød prins, smukke prinsessekjoler, en masse hjælpsomme dyr, en fe og magi samt drømme om alt det gode i verdenen, i et eventyrligt land, hvor det gode altid vinder over det onde.

Se den for at genopleve eventyret om Askepot fortalt med nye twist undervejs i fortællingen, som blandt andet giver dig lidt mere indsigt i Askepots familiemæssige baggrund samt leger lidt med hendes første møde med prinsen, prinsens kampe for kærligheden overfor politik og stedmoderens onde planer. Og selvom jeg er stor fan af at man holder sig så meget til den oprindelige fortælling som overhoved muligt, synes jeg faktisk ikke at det gjorde noget for den samlede fortælling at der er blevet tilføjet lidt nyt og mere i denne udgave. Tværtimod. Kunne såmen sagtens indtage endnu mere af dette dejlige eventyr hvis det skulle være.

Se den fordi filmatiseringen af folke- og disneyeventyret om Askepot, ‘Cinderella’, er og bliver et rigtigt fint eventyr der sender dig tilbage til barndommens prinsessedrømme, betager og drager med dens mange smukke elementer og farver ud i flot visuel scenografi, hårstyling samt fantasifulde, legende og fine kostymer. Jeg havde i hvert fald ikke noget imod at drømme mig lidt væk i de små to timer filmen varede.

Bonusinfo: I rollen som Askepot ses skuespillerinden Lily James, måske bedre kendt for sin medvirken i tv-serien ‘Downton Abbey’. Richard Madden, som de fleste nok kender fra tv-serien ‘Game of Thrones’, spiller den flotte prins som alle landets ugifte piger vil have fingrende i.


Originaltitel: ‘Cinderella’
Instruktør: Kenneth Branagh
Premiere: 12. marts 2015
Genre: Adventure
Spilletid: 1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Disney Pictures

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s