Er netop her til aften faldet over, eller nok snarere cyklet forbi, hvad der viste sig at være et nyopstartet koncept kaldet ‘Little Copenhagen’.
Ideen bag ‘Little Copenhagen’ er at bringe de mange gode egenskaber ved det københavnske liv, ud i mad, hygge og god festlig stemning, rundt i Københavns mange byrum. Læs mere om steetkonceptet ‘Little Copenhagen’ her: http://www.littlecopenhagen.dk/
‘Little Copenhagen’ turnerer rundt forskellige steder i indre by, tager et smut forbi henholdsvis Brønshøj og Vanløse, og lander slutteligt på Roskilde Festival, og udvalget i de mange madcontainere vil variere turen igennem. Fra i dag og frem til søndag den 24. maj 2015 finder du ‘Little Copenhagen’ ved Parken på Øster Alle (promenaden). Se resten af tour planen for ‘Little Copenhagen’ her: http://www.littlecopenhagen.dk/list/435/tour-plan
Så er sommerstemningen i byrummet skudt i gang!