Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er kæmpe fan af, når noget er gratis – og det især kultur. Og jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Derfor er jeg også vild med det koncept ‘Kulturhavn’ ligger for dagen, når festivalen inden længe går i luften fra fredag den 7. til søndag den 9. august i Københavns havn: http://kulturhavn.kk.dk/.
Kultur- og havnefestivalen, ‘Kulturhavn’, som i år strækker sig fra Nordhavn til Valby, rummer blandt andet diverse musik-, danse- og vandsportsaktiviteter og -oplevelser (i alt 250 aktiviteter!). Så der skulle være nok at kaste sig ud i. Du kan såmen også komme ud og rundt mellem de ti forskellige festivalområder med en havnebus eller en Kulturhavn-shuttlebåd. Igen, helt gratis.
Så afsted med dig, og få lidt mere sommerstemning ind under huden.
Find programmet her: http://kulturhavn.kk.dk/indhold/program-2015