‘Fugl Fønix’ – Eventyrteatret |

‘Fugl Fønix’: Endelig! Jeg har simpelthen glædet mig så meget, at jeg knap fik lukket et øje frem til dagen, hvor jeg skulle i Eventyrteatret og se dette års efterårsforestilling ‘Fugl Fønix’, som havde premiere lørdag den 3. oktober 2015. Turen i Eventyrteatret er for mig ensbetydende med efterårets komme. De mange smukke farver og den køligere luft, som tager sig særligt godt ud på en dag som i lørdags. Ligesom årstidernes skift, byder også ‘Fugl Fønix’ på en eventyrlig historie, der tager dig med til det golde men farverige Rusland, hvor der fortælles om de ting der kommer og går i livet, og som vi derfor skal lære at have øje for og sætte pris på – fortalt af super dygtige eventyrbørn.

‘Fugl Fønix’ er først og fremmest fortællingen om den sagnomspundne Fugl Fønix med helbredende kræfter, om hvilken det forlyder, at den kun viser sig en gang hvert 500 år. Og naturens folk, Gnomerne, som lever ude i skoven, er spændte, for de ved, at tiden nu endelig er oprindet. De er derfor gået i fuld gang med at forberede Fugl Fønix’ længe ventede komme. Samtidigt møder vi tatar-søskendeparret Dmitri (Theis Post) og Irina (Sofie Lohmann), som er draget væk hjemmefra for at skabe sig et bedre liv, end det de kommer fra. Da Dmitri, som er en ferm jæger, går ud for at skaffe dem noget føde, sker det så, Fugl Fønix (Josephine Ellefsen) dukker op på himlen og viser sig for Irina og gnomerne.

Oppe på slottet hersker den konstant magtdemonstrerende fyrst Vladimir (Magnus Bruno), omgivet af luksus, kosakker, danserinder og hans opvartende kæreste Svetlana (Frida Reynberg). Fyrst Vladimir ønsker sig intet højere end at se Fugl Fønix i sin samling af udstoppede fabeldyr, og han udlover derfor en dusør til den, som kan skaffe ham Fugl Fønix. Opgaven tilfalder Dmitri, der, forblændet af gevinsten, glemmer at lytte til sin søster. Og så er fortællingen ellers i gang. Men spørgsmålet er, om det vil lykkedes Dmitri at fange Fugl Fønix til fyrst Vladimir? Om lykken er gjort, når Fugl Fønix er i fangenskab og dusøren i hus? Og om nye venskaber kan opstå på tværs af større sociale skel og konflikter?

Hensat til Rusland
Hvor skal jeg dog starte? Der er simpelthen så mange fantastiske, skøre og flotte indtryk undervejs i ‘Fugl Fønix’.

Stemningen i ‘Fugl Fønix’ sættes af et super autentisk univers, med flotte kostymer og kulisser, hvor jeg bliver taget med gennem naturens skønne og frodige lysninger, til mørke huler og storslåede gyldne slotssale. Og dette med imponerende få virkemidler. Det er dog især kombinationen af de mange kosakker og kosakdanserinders faste trin, kalinka-spin samt akrobatiske hopak-spring, og så den tempofyldte og zorba-klingende musik i sangen ‘Russerdans’, der fik mig til at vippe med foden og føle mig hensat til Rusland. Og jeg var tilsyneladende ikke den eneste, for hele salen fyldtes med klap i takt til trin og musik. Hvis du har set tegnefilmen ‘Pinocchio’, skal du bare tænke på den scene, hvor han danser med de russiske marionetdukker. Så vil du få en nogenlunde fornemmelse af musikkens tempo og kosakdansernes trin i ‘Fugl Fønix’.

Babushkaer, bjørne og blinier
Elsker at der altid bliver leget godt og grundigt med referencerne til den virkelige verden, i Eventyrteatrets mange forestillinger. Det genkendelige overrasker konstant, og det på en super skæg måde (også i bogstaveligste forstand – ja, så kan du jo tygge lidt på den, og se om du kan gætte hvad der her hentydes til). Dette blandt andet skønt fremført af det hemmelige politi (Liva Stehr og Daniel Vendelborg) – I ved hvem I er.

Det var dog i særlig grad det virkelig fede samspil der fandt sted mellem fyrst Vladimir og Babushkaerne (Rebecca Würtz, Josefine Münster-Swendsen, Line Hersløv, Amelina Svenstrup og Julia Bircow), som fik mig til at grine igen og igen. Simpelthen så sjovt! Fantastiske ansigtsudtryk og stemmeføring flot leveret af Magnus Bruno, sat overfor komiske synkrone bevægelser fra de fem Babushkaer, skaber et mareridt der næsten er til at føle på. Så godt lavet!

Jeg kan altså heller ikke helt lade være med at trække gevaldigt på smilebåndet, når Theis Post slår sig løs. Om det er måden hvorpå han formår at levere sine til tider dumsmarte bemærkninger, det forvirrede blik han kan stille op, det leddeløse kropssprog han laver i kombination med en skinger stemme eller hans møde med fyrstens bjørn, Misha (Christian Birkvang). Så er det altså bare hylende morsomt! Ikke at forglemme Mjav Power-pigerne, der alene med deres påklædning får smilet frem på læberne – og nå ja, giver én lyst til at spise blinier. Eller Gnomernes sang ‘Frihed’, og dertilhørende hoppende dans, som, uden anden sammenligning, fik mig til at tænke på omkvædet ”uh ih uh ah ah” fra Cartoons-sangen ‘Witchdoctor’.

Stemningsfuld musik og minder
Dmitri synger i sangen ‘Passer på dig’ om, hvordan han som storebror har taget sig af Irina, siden de var små. Hans ord fremkaldte minder fra da jeg og mine lillesøstre selv var yngre, og frem til nu. En ret fin sang, der ramte plet i beskrivelsen af mit beskyttende storesøster-gen. Jeg er til gengæld endnu ikke helt sikker på, hvad det præcist var der rørte mig, da Fugl Fønix viste sig for første gang. Men rørt blev jeg. Måske var det den stemningsfyldte musik og Fugl Fønix’ skrig, måske de glimtende lys i mørket eller den spændte stemning på scenen såvel som i hele salen? Det er ikke til at vide, men en ting er sikker, og det er, at Fugl Fønix’ tilstedeværelse var utrolig smuk og yndefuld, med meget livagtigt udførte bevægelser, der henledte mine tanker til Tjajkovskijs ‘Svanesøen’.

Imponerende dygtige eventyrbørn
Og nu ved jeg godt, at jeg efterhånden har gentaget mig selv et par gange, når det kommer til Eventyrteatret. Men sådan må det bare være. Og det er også svært andet, for Eventyrteatrets forestillinger er og bliver helt igennem fantastiske og eventyrlige oplevelser. De mange eventyrbørn, jeg har set gennem tiden, er alle imponerende dygtige til det de laver, og formår gang på gang at overraske med deres kunnen ud i de mange velkomponerede fortællinger. Det er derfor, at det er sådan en stor glæde at vende tilbage år efter år.

Med ‘Fugl Fønix’ sættes frihedsbegrebet under lup, for hvilken betydning har det egentligt at være fri? Og hvilken pris må betales, når friheden frarøves én? Efter at have været inde og se ‘Fugl Fønix’, vil jeg i hvert fald forsøge at minde mig selv noget oftere om det jeg har, samt huske at se det der ligger lige foran mig. Og måske vigtigst af alt, at værdsætte det, og kæmpe for det.

Titel: ‘Fugl Fønix’
Sted: Glassalen, TIVOLI
Dato: 3. – 18. okt. 2015
Spilletid: 2 timer inkl. 20 min. pause

Instruktør: Bo Skødebjerg
Manuskriptforfatter: Gunvor Reynberg
Komponist: Christian Dahlberg
Sanginstruktører: Ditte Meisler, Christoffer Brodersen
Scenograf: Kirsten Brink
Koreograf: Nicolai Ree, Martin Ree
Kostumedesigner: Christine Brincker
Lyddesign- og afvikling: Steven Winter-Madsen
Produktionsleder: Katja Vallentin
Paradeinstruktør: Christine Guildal Jensen
Instruktørassistent: Maria Isak Sidenius
Teaterleder: Susanne Vognstrup
Medvirkende: Eventyrteatrets Eventyrbørn

Del dette:

Relateret

Skriv en kommentar Annuller svar