Jeg har spurgt Dorte (59 år) om, hvad hun synes om filmen ‘Spionernes bro’, som havde premiere i de danske biografer fra den 26. november.

© 20th Century Fox 2015
Her er hendes svar på mine fire spørgsmål:
Hvad synes du alt i alt om ‘Spionernes bro’?
“Jamen, jeg synes den var utrolig god. Den var vedkommende. Den var egentlig langsomt fortalt, men på en måde der alligevel gik hurtigt. Kunne slet ikke forstå at der var gået over to timer, da filmen sluttede. Ikke ‘James Bond’-spændende, men den rørte en. Og så er den spændende ud fra et historisk synspunkt.”
Uden at afsløre for meget, hvad var så det bedste ved ‘Spionernes bro’?
“Det var historien. Og så var det selvfølgelig skuespilpræstationen fra Tom Hanks. Men især Mark Rylance, der spillede den russiske spion, Abel, han spillede efter min mening fantastisk.”
Har du set noget lignende ‘Spionernes bro’ før?
“Ja, det har jeg, men jeg kan ikke lige huske hvad den hedder (griner). Men det her med at en advokat skal forsvare den, som ingen andre vil stå op for.”
Hvorfor bør man efter din mening gå ind og se ‘Spionernes bro’?
“Det er igen, det historiske. Altså den er jo ikke fuldstændigt historisk korrekt, men hvis man interesserer sig for koldkrigshistorie, så er den meget vedkommende, og tankevækkende, i det hele taget. Talte bagefter om det her med advokater der forsvarer mordere og andre forbrydere.”
Originaltitel: ‘Bridge of Spies’
Instruktør: Steven Spielberg
Premiere: 26. nov. 2015
Genre: Drama, Thriller
Spilletid: 2 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: 20th Century Fox