‘The Revenant’

‘The Revenant’. Den tilbagevendte. Det tør siges!

the revenant

© 20th Century Fox 2015

Se den, hvis du, ellers tør. For jeg skal da lige love for at der ikke bliver sparet på close-ups, brutalitet og blod samt andet klamt i ‘The Revenant’. Så jeg sad personligt og kiggede en del væk, henholdsvis holdt en hånd oppe for at skjule det værste, så jeg stadig kunne se bare en smule af filmen. Temmelig lige på og hårdt. Så det skal man være forberedt på, hvis det ikke lige er sagen. Dertil kommer lydsiden i ‘The Revenant’, som formår at intensivere hele oplevelsen yderligere.

Se den for at opleve en film med en helt vildt fantastisk scenografi! Sindssygt smuk natur leveret af USA, Canada og Argentina. En på en og samme tid ret så vild kontrast til den voldsomme historie der udspiller sig i ‘The Revenant’, samtidigt med at naturen netop er præcis lige så rå og barsk som selve historien. En historie som er baseret på novellen ‘The Revenant: A Novel of Revenge’, der er skrevet på baggrund af virkelighedens pelsjæger Hugh Glass’ oplevelser i den amerikanske vildmark tilbage i 1823.

Se den, fordi, – og det er vist efterhånden ikke så svært at gætte hvorfor, når det er mig der skriver – selvfølgelig først og fremmest fordi Leonardo DiCaprio er med. Du skal dog ikke forvente dig den rene og pæne Leonardo, for det er han langt fra i ‘The Revenant’, men derimod en temmelig hårdt prøvet mand drevet af en indædt hævntørst – en hævntørst lidt a la den man ser i ‘Gladiator’. Og den opgave klare han ganske godt, kan jeg hilse at sige. Så nu venter jeg bare i spænding på dette års oscaruddeling – hvor vi samtidig må vente og se, hvor meget eller lidt Leonardos mange kravlescener gennem hele filmen vil blive kommenteret på.

 

Ekstra:
‘The Revenant’ er nomineret til hele 12 oscars ved dette års oscaruddeling. Herunder ‘Best Picture’, ‘Actor in a Leading Role’, ‘Cinematography’, ‘Directing’ og ‘Visual Effects’. Instruktøren bag , Alejandro González Iñárritu, er desuden instruktøren bag film som ‘Babel’ og sidste års oscarvinder af blandt andet ‘Best Picture’, ‘Birdman or (the unexpected virtue of ignorance)’.


Originaltitel: ‘The Revenant’
Instruktør: Alejandro González Iñárritu
Premiere: 21. jan. 2016
Genre: Western, Thiller, Adventure, Drama
Spilletid: 2 timer 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: 20th Century Fox

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s