‘Shakespeare’s Ghost’ – London Toast Theatre

‘Shakespeare’s Ghost’: Tirsdag den 1. marts havde London Toast Theatre premiere på ‘Shakespeare’s Ghost’. For mit vedkommende betød mødet med ‘Shakespeare’s Ghost’ en virkelig hyggelig og underholdende aften, med et interessant tvist af historien bag forfatteren William Shakespeare’s værker, der sætter godt gang i ens tanker. For hvordan forholder det sig egentlig i virkeligheden? Ingen ved det med sikkerhed, så man kan bare gisne derom, og det formår London Toast Theatre i den grad i ‘Shakespeare’s Ghost’.

Shakespeares Ghost

© London Toast Theatre 2016, Foto: Thomas Petri

I ‘Shakespeare’s Ghost’ bliver der sat spørgsmålstegn ved hvorvidt den engelske forfatter William Shakespeare nu også er forfatteren bag de mange berømte værker ud i skuespil og sonetter, som han er blevet kendt og anerkendt for. Dette samtidigt med en masse gisninger omkring, hvad der mon i virkeligheden skete med digteren Christopher Marlowe, der er født samme år som Shakespeare, men pludselig meldes død under noget mystiske omstændigheder, i en alder af kun 29 år. Meget tankevækkende og yderst interessant sådan at blive udfordret på min umiddelbare forestilling om begivenhedernes gang og den historie jeg personligt kender bedst. For hvilke andre omstændigheder kan i så tilfælde være af anden karakter, end det jeg har fået fortalt eller læst mig til? ‘Shakespeare’s Ghost’ planter på sin vis en historie i historien, og vender på den måde fuldstændigt op og ned på ens forestilling om de facto; om hvad der er eller ikke er sandt.

 

Intime og stemningsfulde rammer
Det er første gang at jeg er på Teatret Ved Sorte Hest. Jeg har altid kun kørt forbi, og kigget med lange øjne efter det lille hyggelige sted på Vesterbro. Så jeg er ret spændt på hvad der mon venter mig, frem til forestillingen. Teatret Ved Sorte Hest ligger som sagt på Vesterbro, i ’Sorte Hest’-området (deraf navnet), og har fungeret som teater siden 1978. Det er et sindssygt hyggeligt lille sted, med god varme, kig til teatrets historie og en yderst indtagende lille café – virkeligt stemningsfuldt.

Scenen som ligger på første sal minder mig størrelsesmæssigt om Frederiksbergscenen eller Husets biograf, og stemningsmæssigt mest om den sidste. Og det er i det hele taget en utrolig intim og det mere intens oplevelse, sådan at sidde så tæt på selve scenen og de tre medvirkende i ‘Shakespeare’s Ghost’, når lokalet har den størrelse det har. Meget virkningsfuldt. Særligt når replikker blev rettet direkte ud mod publikum. Fik personligt følelsen af at blive kigget lige i øjnene undervejs. Så det kan altså et eller andet det der intimteater.

 

Stripped-down oplevelse
‘Shakespeare’s Ghost’ udgøres af tre mand, som i skiftende roller og i et varierende antal på scenen tager os publikum gennem historien og fortællingen i fem scener. Og dette med korte indledende introduktioner for hvert sceneskift. En dejlig enkel måde at fortælle på. Dertil er der kun en begrænset brug af diverse rekvisitter, suppleret af få men effektfulde lyseffekter, og endelig er de tidstro kostumer ligeledes præget af enkeltheden som det bærende element.

Jeg er i det hele taget ret vild med at der er renset godt og grundigt ud i alt det ekstra, alle forstyrrelserne, så kun det helt og aldeles essentielle står frem. Nemlig ordene. For det jo nu en gang ordene der, særligt i dette tilfælde, er og bliver det det hele handler om, det bærende som skal stå frem, og netop står stærkere frem på grund af enkeltheden. En således super lækker enkelthed der gør det muligt at fange selv de helt små ledetråde og gisninger, der udgør brikker i et større puslespil. Der behøves simpelthen ikke mere end kun lige præcis det der er.

 

”Shakespeare l’originale”
Som det er nu, består min referenceramme til Shakespeare af den oscarbelønnede film ‘Shakespeare in Love’, den fantastiske ‘Romeo + Juliet’ med Leonardo DiCaprio i hovedrollen og ‘Købmanden i Venedig’, samt de brudstykker jeg har fra gymnasiet om ‘Macbeth’ henholdsvis det lidt jeg for år tilbage fik læst af netop ‘Romeo og Julie’ samt ‘Hamlet’. Plus lidt andre titler jeg alene kender som titler på værker af Shakespeare. Så det er bestemt ikke meget. Men det er nok meget lig de flestes. Måske det er forklaringen på, hvorfor jeg tabte tråden lidt undervejs i forestillingen, og havde svært ved at følge med i særligt citeringerne fra Shakespeare’s værker (eller var det Marlowes?). Det havde dog heldigvis ikke nogen betydning i forhold til helhedsindtrykket. Derimod fik det mig mest af alt til at ville vide mere, ikke bare om selve historien omkring Shakespeare og Marlowe og deres værker, men i særdeleshed om historierne i værkerne, som jeg fik lyst til at læse og dermed lære at kende endnu bedre.

Men selvom at jeg til tider havde svært ved at forstå hvad der præcist blev sagt, når der blev citeret på originale versefødder og originalsprog, så elskede jeg ‘Shakespeare’s Ghost’ for netop dette; at det holdes så originalt som muligt. Jeg har, som nogen af jer måske husker, tidligere efterspurgt dette i forhold til et Holberg-stykke jeg var inde og se, hvor jeg havde set frem til at skulle opleve det i dets originale version, og ikke en moderniseret og poppet udgave (https://akultur.wordpress.com/2014/02/09/den-stundeslose-folketeatret/). Jeg vil opleve den historiske samtid bag stykket. Jeg vil opleve værkerne. Og det fik jeg lov til i ‘Shakespeare’s Ghost’. Med det sagt er der af netop samme grund tale om et lidt smalt stykke. Men er du til Shakespeare, er det klart en oplevelse værd.

 

En cocktail af lækkerhed og komik
I de skiftende roller i ‘Shakespeare’s Ghost’, som Sir Frances Walsingham, Maunders, Christopher Marlowe, Sir Walter Raleigh, William Shakespeare, Ingram Frizer og Nicholas Skeres, står Linford Brown, David Bateson og Bennet Thorpe. Og det gør de altså godt! Bennet Thorpe er som altid super klar og sindssygt udtryksfuld med sine ansigtsudtryk og herligt energiske bevægelser samt ekstra tryk på ord og tydelige udtale, i rollen som Christopher Marlowe. Dertil kommer Thorpes dejligt syngende dialekt – det er altså bare lækkerhed for ørerne. Med min førnævnte referenceramme til Shakespeare, overraskes jeg af Linford Browns fortolkning af William Shakespeare, der fremstilles lettere vattet og komisk. Men det er bestemt underholdende, og derfor et af de tidspunkter undervejs i forestillingen, hvor jeg får grinet en del. Og endelig er der David Bateson, der, ligesom jeg har oplevet ham i Crazy Christmas Cabaret, har den her fantastisk herligt sippede og lidt stive fremtoning, som ikke er til at stå for ej heller mulig at undgå at blive enormt underholdt af.

 


Titel: ‘Shakespeare’s Ghost’
Sted: Teatret Ved Sorte Hest
Spilleperiode: 29. feb. – 19. mar. 2016
Varighed: 75 min. uden pause
Andet: på engelsk

Ide og Tekst: Vivienne McKee
Lysdesign: Bjarne Olsen
Scenografi: Kirsten Brink
Iscenesættelse: Vivienne McKee
Medvirkende: David Bateson, Bennet Thorpe & Linford Brown

Advertisements

2 thoughts on “‘Shakespeare’s Ghost’ – London Toast Theatre

  1. Jeg var inde og se stykket i lørdags. Meget stemningsfuldt og god underholdning i de 75 minutter, det varede. Jeg må dog sige, at Vivienne McKee er lige vel firkantet i argumentationen for Marlowe som Shakespeares “Ghost” – men stadig en god teateroplevelse.

    • Bestemt en god og stemningsfuld oplevelse med London Toast Theatre på Teatret Ved Sorte Hest. Og ja, det er altid lidt spændende at se, hvilke tvist historien kan få, set med andre briller end dem man lige plejer at have på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s