‘Det Store Sceneskift’ – NORPOL, Dansehallerne

‘Det Store Sceneskift’: ‘Det Store Sceneskift’ stiller de spørgsmål, som man måske ellers ikke lige får stillet sig selv, i en, for manges vedkommende, noget hektisk hverdag, hvor den ene dag hurtigt tager den anden. Omdrejningspunktet er naturligvis scenekunsten. Teatrets kunnen. Forskellen fra så mange andre af de forestillinger, som jeg har set gennem tiden, er dog ‘Det Store Sceneskift’’s præmis. I ‘Det Store Sceneskift’ kommer der nemlig ingen på scenen. Og det satte da om noget tankerne i gang hos mig.

Det Store Sceneskift

© NORPOL 2016, Dansehallerne

Jeg var ærligt talt ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente mig af ”en forestilling, hvor ingen nogensinde kommer på scenen”. Hverken lige før vi blev lukket ind i salen, eller da jeg havde fået sat mig til rette lige inden at scenetæppet gik. En ting var dog helt sikker, nemlig at det uden tvivl var noget jeg ikke tidligere havde set. Alternativt? Måske. Anderledes? Helt sikkert. Interessant? Ja, klart. Noget der skulle opleves? Det måtte tiden vise, men jeg synes til alle tider, at det er godt at ryste posen lidt, og prøve noget nyt. Så det gjorde jeg. Og jeg var bestemt spændt på, hvad der mon ventede mig i de kommende 75 minutter. Men jeg glædede mig også helt vildt til at se, hvad de kunne finde på at lave et sted som Dansehallerne, da det samtidigt var min første forestilling på stedet.

 

En oplevelsesrejse
Hvem er vi? Hvor er vi? Og hvad skal vi? Sikken nogle store spørgsmål. Men det er dog alligevel nogle af de spørgsmål, der ikke bare stilles, men også forsøges besvaret i ‘Det Store Sceneskift’. Og hvordan gør de så det? Særligt når der nu ingen er på scenen?

Uden at gå i detaljer, og dermed afsløre hvad der sker undervejs, er ‘Det Store Sceneskift’ en oplevelsesrejse gennem historien, ud i storhed såvel som fald, fortid og fremtid, det at skabe forandring eller bare noget nyt og anderledes, at gøre en forskel, om at se krisen i øjnene, om at møde ondskab og forfædre, og så selvfølgelig, hvad det er teatret kan gøre ved os. Men mest af alt nok det her med at have tid til at stoppe op og tænke efter og tænke over. Eller det var i hvert fald en del af den oplevelsesrejse jeg var på, da jeg så ‘Det Store Sceneskift’. Og her var jeg personligt særligt vild med noget af den smukke musik samt de intense lydeffekter i kombination med flot lyssætning, som gav mig gåsehud eller fik mig til at krybe helt sammen. Måske din oplevelsesrejse med ‘Det Store Sceneskift’ bliver en anden?

 

Et hav af ubesvarede spørgsmål
Jeg havde godt nok ikke lige set det komme, at publikum blev trukket så meget med ind i forestillingens gang, som det var tilfældet. Deltagelse kræver interaktion fra publikums side, og forestillingen står og falder derfor også på mange måder med vores deltagelse, samt graden heraf. Det er om noget en svær disciplin at inddrage publikum, men uden tvivl en spændende en af slagsen. Og jeg vil rigtigt gerne være endnu mere åben overfor denne disciplin, end jeg er, for jeg kan egentligt godt lide ideen med, at man arbejder med det græske amfiteaters grundidé, hvor publikum er ’teatret’. Det her med at man tager del, eksempelvis med følelsesmæssige udbrud, og derfor kan gå følelsesmæssigt forløst fra teatret efter endt forestilling.

Og måske var det af samme grund min egen skyld, at jeg ved endt forestilling sad uforløst tilbage, fordi jeg havde lidt svært ved at åbne mig helt i forhold til at tage del i begivenhedernes gang? Jeg er dog ret sikker på, at denne følelse også havde noget at gøre med at forestillingen syntes at slutte brat, uden nogen egentlig slutning. ”Var det det?”, kan jeg huske, at jeg tænkte. “De kan da ikke bare lade os hænge her, uden noget svar på de mange store spørgsmål, der bliver stillet undervejs?”. Men jo, det kunne de, og det gjorde de, hvilket på en og samme tid fik mig til at føle mig mindst lige så tom som scenen uden alle dens rekvisitter, samt fyldt til randen med et hav af ubesvarede spørgsmål, som scenen, når den er loadet med dens mange input og artefakter.

 

Giv slip, og lad scene være scene
Oplevelsen med ‘Det Store Sceneskift’ var klart en anden, end det jeg lige havde forventet, da jeg læste teaseren til forestillingen. Ud fra linjerne om at ‘Det Store Sceneskift’ er ”en forestilling, hvor ingen nogensinde kommer på scenen. Ingen skuespillere, dansere eller sangere gør nogensinde deres entré.”, havde jeg nok nærmere forestillet mig en forestilling udelukkende med scenen og dens kunnen ud i lys og lyd mv. Dette til trods for tilføjelsen om to iscenesætteres tilstedeværelse foran scenen, som skulle styre begivenhedernes gang.

Men det bunder selvfølgelig også lidt i, at jeg godt kunne have tænkt mig, at man alene havde ladet scenen fortælle, hvad der skal og kan fortælles ved hjælp af lys og lyd og andre af scenens mange effekter. Desværre synes jeg ikke rigtigt, at man får lov til bare at være i det scenen skaber, at se den træde frem med det den kan. Noget som altid ellers forsvinder lidt i skyggen af skuespillerne. Så jeg sad lidt med en splittet følelse undervejs, fordi det mest af alt føltes som om de ikke helt turde give fuldstændigt slip, og lade scenen stå alene som den er – at lade scene være scene. For det er jeg ret sikker på sagtens kan fungere rigtigt godt.

 

At skabe forandring
Og netop det her med at give slip, tales der faktisk om undervejs i forestillingen. Det her med at vi særligt i den vestlige verden har en hel del privilegier, som vi, når det kommer til stykket, helst ikke vil give fra os, i forsøget på at skabe noget nyt. Og så er spørgsmålet, hvordan man så skaber forandring? For måske det kan være svært at skabe noget helt nyt, hvis vi ikke samtidigt er parate til at give afkald på det vi har? For så bygger man jo bare på det allerede eksisterende, og det er måske ikke lige umiddelbart det, der i sidste ende skaber den helt store forandring? På den anden side kan det vel også være fint at man har sig fortiden for øje, så man ikke gentager fejlene, men i stedet tager ved lære og bygger videre på det der rent faktisk virker? Og man kan vel heller ikke bare viske historien fuldstændigt væk og starte på en frisk? Eller hvad? Kan der kun ske forandring, hvis man visker alt andet væk inden? Eller er det bedre at bygge ovenpå det der i forvejen er? Og er der overhovedet en måde der er bedre end en anden?

 

Får sat sig selv lidt på prøve
‘Det Store Sceneskift’ er helt klart anderledes, end det jeg plejer at tage ind og se, men anderledes kan altså også være godt. Om ikke andet en gang imellem. Jeg synes i hvert fald, at man skal kaste sig ud i det anderledes, fordi det er der, hvor man virkelig får skubbet til noget, og får sat sig selv lidt på prøve. Også selvom at det ikke altid viser sig at være helt lige så godt, som det man er vant til. For et eller andet sted ved man jo først rigtigt, hvad det er man har, i mødet med noget andet. Selv synes jeg, at det er rigtigt spændende at prøve noget nyt. Så det er jeg uden tvivl klar på at kaste mig ud i noget mere af!

For mit vedkommende fik ‘Det Store Sceneskift’ sat godt gang i en masse tanker. Spørgsmålet er så, om det mon er noget i stil med de tanker, som jeg har gjort mig i mødet med ‘Det Store Sceneskift’, og skrevet ned her, der er den egentlige tanke bag ‘Det Store Sceneskift’?

 


Titel: ‘Det Store Sceneskift’
Sted: Dansehallerne
Spilleperiode: 19. – 22. april 2016 i Dansehallerne, København + 26. – 29. april i Teater Momentum, Odense + 5.– 6. juni på Det Frie Felts Festival (engelsk)
Varighed: 75 min. uden pause

Co-produktion: LiminalDK og NORPOL
Medvirkende: Daniel Norback og Erik Pold
Koncept og iscenesættelse: Daniel Norback og Erik Pold
Scenografi: Seimi Nørregaard
Komponist: Pelle Skovmand
Lysdesign: Mikkel Jensen
Scenografassistent: Frederikke Zingraff Vesterskov
Voice over: Julia Luisa Geraldo Machindano
Foto: Malle Madsen
Grafik: Jakob Rønlov
Videotrailer: Søren Meisner
Videodokumentation og web: Helle Lyshøj
Administration: Marianne Klint
PR: Karen Toftegaard Aps

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s