‘Toyboy’ – sART, Dansehallerne

‘Toyboy’: ”Glem ikke dit indre barn, eller det at lege” bliver der sunget, og understreget med dans, i ‘Toyboy’. En forestilling der ”udforsker samtidens dyrkelse af nydelse, krop og leg – og den moderne unge mand.”. Og leges det gør der. Og leges det bør der. Og det er såmen slet ikke så dårligt et budskab endda. ‘Toyboy’ blev for mig en klart anderledes, men også utrolig interessant, oplevelse, hvor jeg på ingen måde vidste, hvad jeg skulle forvente mig at der kom som det næste. Sådan som det nu en gang også er i legen.

Toyboy

© sART Danseteater 2016

Jeg sidder i et lille orangerødt cirkustelt, midt på en scene i Dansehallerne. Rundt langs kanten på stole og på puder på gulvet sætter andre sig til rette inden det går rigtigt løs. Det er lidt underligt, på den gode måde, sådan at kunne se de andre publikummer i øjnene. At sidde så tæt på hinanden og på scenen. Men det skaber en utrolig hyggelig og meget intim stemning. Næsten som at være indeni en boble, som en lille udvalgt og eksklusiv skare der får muligheden for at se netop det her, lige nu og her, imens verdenen udenfor drøner hastigt videre.

 

At læse kroppens og musikkens sprog
Så skal jeg da ellers lige love for, at jeg for alvor blev sat på prøve i forhold til at sætte ord på mine oplevelser! De siger jo ikke rigtigt noget undervejs i ‘Toyboy’ – så hvordan gør man det så?! Medmindre man selvfølgelig tæller det kropssprog, og så selvfølgelig musikken, der udøves undervejs i ‘Toyboy’, med. Og det er jo så lige det, for det kan man jo ikke undgå, altså at se bort fra kropssproget og musikken, for det er jo netop i de elementer at historien fortælles. Det er de bærende elementer. Og så sker det her jo alligevel, at jeg endnu en gang overraskes over alle de ord og tanker, der vælter ud på det ellers blanke papir.

 

Slip dit indre legebarn fri
Det legende selv muliggør, at man kan være lige præcis, hvad man lyster i legen, endda sig selv, dette helt uden at man, når legen er slut, skal stå til regnskab for det. For i legen leges der med virkeligheden uden at legen er virkelighed. Dette skrev jeg i sin tid, meget inspireret af Niels Åkerstrøm Andersen, om i mit speciale. Og så sidder jeg pludselig i dette lille orangerøde cirkustelt, og bliver kastet tilbage til lige præcis disse ord. For i ‘Toyboy’ leges der. Ikke bare med kroppen og dens bevægelser, men med køn og seksualitet, og måske endda det at være menneske? Ved eksempelvis at lade sig maskere, og dermed blive ansigtsløs, bliver det pludselig mere okay at lege med ens identitet. Man kan være hvad som helst. For det er når vi ikke er helt os selv, men let skjult, her i et rum muliggjort at legen, og det legende selv, at vi giver slip. For vi leger det jo bare. Og så er det jo helt okay. Dette eksempelvis understreget ved meget feminine og lokkende bevægelser, dans og kostumer. Elementer der henledte mine tanker på filmen ‘Den danske pige’, hvor legen med kønnet om noget er til stede.

Jeg er ret vild med netop dette budskab, som ‘Toyboy’ konfronterer mig med. At vi skal huske at lege. Lege med livet. Huske at livet skal leges, fordi vi har det sjovt sammen når vi leger, og fordi det er i legen at vi virkelig kommer hinanden ved, fordi vi giver slip. I ‘Toyboy’ illustreret ved, hvad der for mit vedkommende var en form for udviklingsrejse fra barn til voksen. Hele tiden med legen som omdrejningspunkt. Fra det legende og udforskende barn, uden barrierer, der tør røre og afprøve, forbi den unge rastløshed, til det mindre frie voksenliv, hvor man kan føle sig mere eller mindre utilpas i den kasse man er puttet ned i eller sågar forkert i sin egen krop.

 

En styret leg
I ‘Toyboy’ er det der styre dansens leg med kroppen, den for mig altdominerende musik, der fylder den orangerøde boble ud med vilde og vildt smukke og gennemtrængende, forførende og ekstatiske toner og rytmer. Den indhyllede mig og trak mig hen til steder i musikkens dundrende beat, hvor jeg fik følelsen af, at forsvinde lidt sammen med den klare sangstemme der lyder forestillingen igennem. Og hvilken sangstemme. Hun kan da om nogen synge! Hold da op! Og hendes sang kastede de to mandlige dansere rundt på gulvet, helt tæt på publikum, og rundt imellem hinanden. Som var de styret udefra. Af hende, kvinden. Som den moderne kvinde der styrer og regerer, og fra tid til anden river manden rundt i manegen. Eller som symbolet på mandens kamp for den uopnåelige kvinde, der befinder sig i en spændende ”anden verden”, udenfor mandens rækkevidde, fint illustreret med en Funballz (også kendt som Waterballs). En art styret leg.

 

Simpel komik
Publikum inddrages undervejs i ‘Toyboy’, som en del af hele fortællingen, og kommer dermed meget tæt på, ikke bare med dansen helt fysisk, men også psykisk, fordi man ”vækkes” i kraft af egen deltagelse. En deltagelse der yderligere skrues op for med en hel del humor. Både i dansen og dens til tider yderst komiske bevægelser samt den dertilhørende brug af diverse rekvisitter og kostumer. Komiske, fordi bevægelserne er så godt og skørt synkront koreograferet. Med små og ganske simple humoristiske virkemidler får ‘Toyboy’ os til at grine med, af hinanden og af os selv, får os til at turde være fjollede og bringer os på den måde tættere sammen. Sitrede således også let af latter efter endt forestilling. En ganske rar fornemmelse, som jeg vil tage med mig og holde fast i, og forhåbentlig bringe videre, ligesom ‘Toyboy’ har bragt denne fornemmelse til mig og andre.

 


Titel: ‘Toyboy’
Sted: Dansehallerne
Spilleperiode: 27. – 29. april 2016 i Dansehallerne, København + 12. – 15. april 2016, Svendborg.
Varighed: ca. 1 time uden pause
Andet: fra 13 år

Koreograf og iscenesættelse: Sofie Christiansen
Dansere og medskabende: Miran Ugljen og Jean Hugh Miredin
Musiker og komponist: Jullie Hjetland
Scenografi: Luise Midtgaard
Kostumer: Alaya Riefesthal
Lysdesign: Sara Clemmesen
Produktionsleder: Pernilla Käthe Kopp
Producent: sART Danseteater
Co-produktion: BaggårdTeatret
Foto: Ard Jongsma – Still Words
Grafisk designer: GrafLab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s