‘Re-Dream – drømmenes dilemma’ – Dansehallerne

‘Re-Dream’: ”Forhindrer drømme os i at leve i nuet – eller driver drømme os mod det, vi virkelig ønsker af livet?”. Det spørgsmål blev jeg som publikum stillet overfor i forestillingen ‘Re-Dream’, hvor to dansere forsøgte at udforske netop dette på hver deres måde. I ‘Re-Dream’ tager danserne Antoinette Helbing og Taneli Törmä os publikum med tilbage til deres tidlige fremtidsdrømme, og deres håndtering heraf, alt imens de sætter spørgsmålstegn ved drømmes betydning. En på en gang tankevækkende, provokerende og til tider langtrukken oplevelse, men også ret fascinerende, anderledes og lidt fin oplevelse af sin art. Men sådan er det vel på mange måder netop med drømme?

Re-Dream

© Re-Dream Danseteater 2016, Foto: Jan Vesala

Drømme vs. virkeligheden
Er fremtidsdrømme, eller drømme i det hele taget, en stopklods eller en generator i forhold til at leve sit liv? Mit eget umiddelbare svar er, at jeg ikke ville være dem foruden. Drømmene altså. Jeg kan godt lide at drømme mig væk. Både hvad angår dagdrømmeri, nattens drømme og når jeg læser mig væk i fiktionens verden, samt drømme om hvad fremtiden måtte bringe i den ene eller anden retning. Så nej, dem vil jeg bestemt ikke være foruden.

Jeg kan selvfølgelig godt se, at drømme til tider kan spolere det levede liv, når hverdagen ikke lever op til drømmene. Og jeg har da også selv stået i netop sådanne situationer, hvor skuffelsen fyldte mere end glæden ved noget, der rent faktisk var godt, men som bare ikke levede op til det, som jeg havde gået og forestillet mig eller ønsket mig at det skulle være. Men alligevel vil jeg gerne holde fast i mine drømme. Jeg vil dog mene, at jeg med tiden har lært at adskille drømme og virkelighed, så jeg nu i stedet bruger energien fra drømmene til at opnå ting i virkeligheden, på et mere realistisk niveau. Og så er det efter min mening lige pludselig ikke helt dumt at drømme.

 

Provokation, barrierer og det perfekte
Derfor var det også en enormt provokerende oplevelse for mig at se Antoinette i hendes fremstilling af egne drømme, om det at blive en voksen kvinde, fordi hun i bogstaveligste forstand rev mine og de andre publikummers drømme af sig og krøllede dem samme for næsen af os. Dette efter indledningsvist at have guidet os til at holde fast i en drøm, som vi så, symboliseret ved et stykke tape, skulle sætte rundt omkring på Antoinette. Men måske burde jeg i stedet se hendes handling, som de mange drømme andre mennesker omkring en har til livet, og som man derfor føler at man bør leve op til eller udleve? Drømme som Antoinette derfor ihærdigt og hårdtarbejdende kæmpede for at lægge fra sig, og ryste af sig? Eller for at opnå? Drømme som kan være besnærende forventninger snarere end mulighedsskabende? Dette frem for at se det som mine og de andre publikummers drømme der blev revet itu. Om ikke andet var det i hvert fald et wake up call af en art.

Re-Dream

© Re-Dream Danseteater 2016, Foto: Jan Vesala

På samme vis kan de gule streger, der formede en cirkel på gulvet i starten af forestillingen, og som Antoinette bevægede sig i stadigt hastigere tempo rundt om, eksempelvis ses som barrierer. Barrierer som Antoinette arbejdede hårdt for at nedbryde, for at kunne leve sit liv efter egne forudsætninger, drømme og forventninger? Dette dog uden fuldkomment held i forhold til at nedbryde dem alle. En handling, som umiddelbart stemmer meget godt overens med Antoinettes eget udsagn om, at voksenlivet er lig det, at alt skal være perfekt, og hvor det at drømme om et andet liv er at betragte som sørgeligt. Hun er derfor vakt af en længsel efter en pause fra livet og hendes drømme, så hun i stedet kan være til stede i nuet.

 

Passionen
Taneli derimod tog os publikum med tilbage til hans 15-årige selv. En yngre udgave med en stor passion for balletten og det selv en dag at blive balletdanser. En drøm illustreret ved netop ballettens musik og florlette trin, krumspring og spjæt, samt 16 fine ballerinaer, der vimsede rundt omkring ham. Ret kontrastfyldt, når Taneli, en voksen mand med fuldskæg og sveden dryppende ned af sig, sprang og bevægede sig, på en gang feminint og gummiagtigt, rundt blandt de små sylfider til ballerinaer. På en måde ret komisk, men også ret fint. Særligt med den dertilhørende musik, røgen der smøg sig omkring dem, og selve drømmen. En drøm om dansen og storheden, som er drevet af passionen.

Re-Dream

© Re-Dream Danseteater 2016, Foto: Jan Vesala

 

At forfølge eller blive forfulgt?
Både Antoinette og Taneli bruger en del tid på at løbe på stedet. Men om de løber fra noget eller efter noget, blev jeg aldrig helt klar over. Begge dele er klart en mulighed. Som skrevet ovenfor kan man jo både løbe efter sin store drøm og passion, men man kan også føle sig jagtet af andre eller egne drømme og forventninger til, hvordan man skal leve sit liv. Under alle omstændigheder gav det mig i begge tilfælde en lettere mareridtsagtig følelse, ikke hele tiden, for sad også med oplevelsen af at der blev arbejdet hårdt for det man gerne vil opnå, men fra tid til anden krøb følelsen af at være jagtet altså ind på mig. Særligt Tanelis fremstilling, hvor en tyk røg omsvøb ham, og hans skygge samtidigt blev kastet skarpt op på væggen bag ham, gav denne lidt mareridtsagtige fornemmelse. Kan selvfølgelig også ses som netop drømmeverdenens røgslør, hvor det hele kan være lidt tåget?

 

Drømme – hæmmende eller fremmende?
‘Re-Dream’ er klart anderledes end meget andet jeg tidligere har set, men min nysgerrighed blev vagt med emnet og beskrivelsen, om drømmes betydning, og at dette ville blive fortolket ud i moderne dans. Jeg må dog, her efterfølgende, indrømme, at jeg godt kunne have tænkt mig meget mere dans, end hvad der var tilfældet – mere dans, mindre løb og ingen snak. Men det er selvfølgelig bare min personlige holdning. Og mine forventninger om, hvad der ville møde mig på scenen.

Drømme kan både være hæmmende og fremmende. Hæmmende i forhold til at leve her og nu, og nyde det man rent faktisk har, og fremmende i forhold til at få ting i ens liv til at ske. Men hvad giver da mest glæde – et liv med eller uden drømme? ‘Re-Dream’ synes ikke at komme med et endegyldigt, og eller entydigt, svar, men derimod blot at ville ruske lidt op i os, at prikke til os. Så vi om muligt stopper op og gør os tanker omkring vores drømme, så de ikke bliver hæmmende, men derimod fremmende, ved at vi er til stede, i det vi gør her og nu – drevet frem af vores drømme.

 


Titel: ‘Re-Dream’
Sted: Dansehallerne
Spilleperiode: 26. – 28. maj 2016 i Dansehallerne, København + 4.- 5. juni 2016 ved Det Frie Felts Festival.
Varighed: 80 min. inkl. 20 min. pause

Medvirkende & Koreografer: Antoinette Helbing og Taneli Törmä
Balletkorps: Ballerinaer fra Balletteatrets elevskole
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Komponist & Lyddesign: Erik Christoffersen
Kostumedesign: Inbal Lieblich
Dramaturgisk konsulent: Cathrine Poher
Afvikler: David Nicolás Abad
Producent & Foto: Jan Vesala
Afvikler: Projektcentret i Dansehallerne

Støttet af Statens Kunstfond

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s