Sommerfristelser 2016

Ja, jeg ved ikke med jer, men selv er jeg gået i sommermode for et stykke tid siden efterhånden. Ved godt at vejret ikke er super optimalt lige pt, men jeg er evig optimist på det punkt, så varmen kommer lige om lidt, bare vent! Sandalerne er under alle omstændigheder taget frem sammen med shorts og solbriller, og solcremen (selvfølgelig). Det samme er parasollen til min altan, samt den konstante trang til en dejlig forfriskende sommerdrink (og ja, det er en aperol spritz jeg især tænker på her). Dertil kommer lysten til hele tiden at være udendørs og nyde de lange lyse nætter og de mange aktiviteter rundt om i byen, som simpelthen sprudler af liv og glæde på denne tid af året.

AKultur

© AKultur 2016

Allerede fra i morgen mandag den 20. juni kan du kaste dig ud på “dansegulvet” i en jitterbug til ‘Dans i Fælledparken’, som ligesom sidste år finder sted på Dansepladsen i Fælledparken på hjørnet af Edel Sauntes Allé og Øster Allé frem til og med søndag den 24. juli. ‘Dans i Fælledparken’ er fem uger spækket med dans ud i alt fra salsa, tango og Bollywood til afrikansk, brasiliansk og folkedans. Dertil kommer programmet for børnedans med blandt andet hiphop og capoeira. Du finder mere information om ‘Dans i Fælledparken’ her, hvor du blandt andet kan se dagens dans.

Og så er der jo selvfølgelig ‘Kødbyens Mad & Marked’ på Vesterbro, som ligger fast hver lørdag og søndag fra april og helt frem til september i tidsrummet kl.10-18. Jeg kan hilse at sige at det syder på en dejlig solskinsdag, samt  at man bliver fristet af alskens lækre madspecialiteter, som dufter helt fantastisk godt. Virkelig god stemning, som du kan se mere om her.

Eller hvad med åbningen af ‘Ofelia Plads’ ved skuespilhuset, som finder sted onsdag den 29. juni, fra kl.15-20? Pladsen, som har været under ombygning, står nu klar, og det med teaterkoncert og operaforestilling ved det Kongelige Teater, kæmpe trampolin, parkourworkshop, biludstilling og meget mere på selve åbningsdagen. Du finder programmet for dagens mange events her.

Fra fredag den 1. juli til og med søndag den 10. juli står den igen i år på ‘Copenhagen Jazz Festival’. Og jeg glæder mig allerede helt vildt, for det er om noget en hyggelig festival, der virkelig skaber god stemning i byrummet samt på de små lokale spillesteder. Og der er altid noget for enhver smag. Selv har jeg de tidligere år oplevet alt fra det ekstremt legende “smørrebrøds”-jazz, til det mere festlige og folkelige jazz. Det er bare med at komme derud og opsøge det. Du kan læse mere om ‘Copenhagen Jazz Festival’ her, og finde de jazz-oplevelser du ikke vil gå glip af i programmet her.

Men det dækker jo på ingen måde de mange fristelser, der finder sted sommeren igennem, så det er bare med at springe ud i det, og nyde at det igen er blevet sommer og tid til de mange sommerfristelser!

Copenhagen Jazz Festival 2016

© Copenhagen Jazz Festival 2016

Reklamer

One thought on “Sommerfristelser 2016

  1. Pingback: På opdagelse i København |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s