‘Jeppe på bjerget’ – Grønnegårds Teatret

‘Jeppe på bjerget’: ‘Jeppe på bjerget’ havde premiere 24. juni, og spiller på Grønnegårds Teatret frem til den 20. august. En virkelig hyggelig oplevelse for mit vedkommende, hvor jeg fik øje på nye lag i Holbergs stykke om Jeppe. Og selvom at jeg ellers både har læst  og skrevet stil om ‘Jeppe på bjerget’ tilbage i folkeskolen, som det sig hør og bør, må jeg indrømme at det alligevel er lang nok tid siden til, at jeg ikke kunne huske fortællingen om Jeppe udenad.

Jeppe på bjerget

© Grønnegårds Teatret 2016

Har du nogensinde været en tur i Grønnegårds Teatret? Hvis ikke, så skulle du unde dig selv den oplevelse, og så selvfølgelig krydse fingre for at vejret er med dig, for forestillingerne på Grønnegårds Teatret foregår nemlig under åben himmel. Men selv hvis vejret ikke er med dig, har jeg hørt at der vist også skulle være råd for det.

Midt i København, i det tidligere Frederiks Hospital opført tilbage i 1750’erne, hvor også Danmarks første sygehusapotek blev åbnet i 1758, ligger Grønnegården. En enkelt og forholdsvis stor have omkranset af fire flotte længer samt dejligt grønne træer. Alt dette, historien bag bygningen på Bredgade 66 inklusiv, er med til at skabe en helt særlig stemning i den grønne oase. Igen, midt i byen. Du ænser nemlig knap nok, at du befinder dig lige i nærheden af Marmorkirken og Amalienborg. Og det er i dette setting, at finder du Grønnegårds Teatret.

 

Naturens fantastiske virkemidler
Selv var ‘Jeppe på bjerget’ min første gang i Grønnegårds Teatret. Og nu er jeg jo utroligt glad for at se teater udendørs, så det skinner endnu en gang klart igennem i min oplevelse af ‘Jeppe på bjerget’, der jo netop finder sted med naturen, som en betydelig del af dets scenetæppe. Naturen gør utroligt meget, med sine fantastiske virkemidler. Lyden, når vinden tager fat i træerne. Lyset, der sjovt nok ændrer sig i takt med at mørket falder på. Overraskelsesmomenter med fugle, der flyver tæt hen over hovedet på dig. Det kan altså bare noget. Forestillingen tilføjes et ekstra lag, der levendegør og river dig med ind i fortællingen, som udspiller sig foran dig, på helt anden vis, end når du er i en klassisk teatersal.

Af samme grund gør scenografien sig også rigtigt godt i ‘Jeppe på bjerget’. Holdt helt enkelt i træ. Ikke så mange fiksfakserier, kun lige det allermest nødvendige, hvormed naturen kan komme rigtigt til sin ret. Men til trods for at scenen står helt rå, skaber træet dog stadig en varme, som træ nu en gang gør det bedst.

Jeppe på bjerget

© Grønnegårds Teatret 2016, foto: Bjarne Stæhr

 

Oplysningen møder komikken og tragedien
Grønnegårds Teatrets ‘Jeppe på bjerget’ er hverken verdens største eller verdens længste forestilling, men den er underholdende, tro mod sit ophav og en sand Holberg-klassiker.

Jeppe på bjerget lever et noget underkuet liv på hjemmefronten, smerten dulmes med læskende drikke og en rigmand udnytter Jeppes ulykke, hvorefter Jeppes verden vendes op og ned for en kort stund. Det er fortællingen om ‘Jeppe på bjerget’ kort fortalt. Men selvom at ‘Jeppe på bjerget’ ikke er verdens største forestilling, er der nu nok at tage fat på alligevel. Det er jo en Holberg. Selv er jeg nok mest optaget af det her med, at de rige udnytter en bondes ulykke, ved at lege med ham efter forgodtbefindende. Som en anden marionetdukke de kan gøre med, hvad de vil, bare fordi de mangler lidt underholdning i livet, eller hvad ved jeg, bare fordi de kan. Fortællingens skæbne vil dog, at den undertrykte går hen og bliver den undertrykkende, og så tager legen ellers sin videre gang derfra.

Jeppe på bjerget

© Grønnegårds Teatret 2016, foto: Bjarne Stæhr

Og nu taler vi jo som sagt Holberg, så selvfølgelig er der en masse komik i en forestilling som ‘Jeppe på bjerget’, men der gemmer sig alligevel også altid noget mere end det, under komikken. Holberg levede ikke i oplysningstiden for ingenting. Du har måske hørt udtrykket ”Når skidt kommer til ære, ved det ikke, hvordan det skal være” før? Eller citatet ”De siger at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han drikker”? Begge stammer de fra ‘Jeppe på bjerget’. Førstnævnte udtryk, udgør på mange måder essensen af selve plottet i ‘Jeppe på bjerget’, imens citatet, understreger den åbenlyse, men dog alligevel uudtalte virkelighed, som Jeppe befinder sig i. Oplysningen møder komikken og tragedien på en og samme tid. En ægte Holberg.

 

Læskende drikke, latinske verber og løse håndled
I rollen som Jeppe står Olaf Johannessen, som gør et ganske fortræffeligt og meget troværdigt arbejde. Personligt var jeg ret underholdt, når Jeppe kæmpede med at få sine ben til at makke ret, samt når Jeppe slukkede sin tørst. Og det med at stille tørsten, det skete ofte for Jeppe, men her tænker jeg især på selve øjeblikket, hvor Jeppe indtager de mange læskende drikkevarer. For det ser virkelig ud til at gøre store underværker for Jeppe i netop det øjeblik. Nu vil jeg ikke komme ind på for meget af det, der sker undervejs i ‘Jeppe på bjerget’, men blot tilføje at en af de afsluttende scener med Kasper Leisner og Andreas Jebro, som henholdsvis forsvarer og anklager, var en vældig underholdende scene. De formår om nogen at få de ”latinske verber” til at flyve om ørerne på en. Underholdt var jeg også i særlig grad af Jakob Fauerby, der gør det forrygende som en yderst veloplagt og lettere ‘løshåndleddet’ lakaj.

Jeppe på bjerget

© Grønnegårds Teatret 2016, foto: Bjarne Stæhr

Sang og musik er der umiddelbart ikke det store af i ‘Jeppe på bjerget’, kun lige det allermest nødvendige tilføjet lidt skør og vild dans fra tid til anden. Så hvis du ikke er så meget til de store serenader, er ‘Jeppe på bjerget’ et ret godt bud på den næste forestilling du skal tage ind og se. Personligt er jeg desuden glad for, at kostumerne i ‘Jeppe på bjerget’ er holdt i det traditionelle look. For tager jeg ind for at se en Holberg, så ønsker jeg ikke at blive hevet ud af den tid den er skrevet i eller om, hvilket for mange moderne elementer kan være med til at ødelægge. Men heldigvis var dette ikke tilfældet i ‘Jeppe på bjerget’, som det er i alt for mange andre forestillinger for tiden.


Titel: ‘Jeppe på bjerget’
Sted: Grønnegårds Teatret
Dato: 24. juni – 20. august 2016
Spilletid: ca. 1 time og 40 min. uden pause

Bearbejdelse & Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi: Steffen Aarfing
Kostumedesign: Marie í Dali
Musik, der indgår i forestillingen: Itzhak Perlman: Klezmer Kings, Elaine Hoffman: I Remember Klezmer, Stefan Andersson: Marstrands Fånge, Oban+Marko Markovic Balkan Brass Battle, Boris Kovac: The Last Balkan Tango, Oran Bregovic:Balkan Brass Band
Medvirkende: Olaf Johannessen, Christine Gjerulff, Michael Moritzen, Steen Stig Lommer, Kasper Leisner, Andreas Jebro, Peter Oliver Hansen, Jakob Fauerby, Ditte Ylva Olsen og Sigurd Holmen le Dous

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s