På opdagelse i København

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan stadigvæk blive overrasket, når jeg går på opdagelse rundt i min elskede by København. Der er jo simpelthen SÅ mange smukke, historiske og interessante skatte spredt og gemt udover hele byen. Så hvorfor ikke gå på opdagelse i sin egen by, ligesom når man er ude at rejse?

Sommer i København

© AKultur

Når man er ude at rejse, er man jo simpelthen så god til at gå rundt og udforske de steder man besøger på må og få, og falde over små som store spændende bygninger, haver og udsmykninger mv. Men hjemme bliver det mange gange hverdag, og den samme vej til og fra arbejde, uden de helt store nye opdagelser.

Selv har jeg endnu en gang ladet mig overraske af min egen by denne sommer, ved at opsøge steder jeg har hørt om, men endnu aldrig været, eller gået nye ruter rundt i byen, for på den måde at støde på nye steder. Og jeg elsker det! Jeg elsker at forelske mig på ny i mit kære København, at finde nye oaser eller at lade mig overraske af hvilke smukke steder der gemmer sig derude, og bare skal findes, eller hvilken spændende historie, der ligger gemt i en gammel bygning.

Denne sommer har således foreløbigt blandt andet stået på et besøg til Cisternerne, Københavns gamle drikkevandsreservoir fra 1859-1933, situeret under Søndermarkens grønne plæner (tjek, det er simpelthen første gang!), en tur ud på Papirøen, med de mange fantastiske kulinariske muligheder og den suveræne stemning (I know! Men det er første gang, selvom at det alt for længe har været min intention at tage derud), inklusiv en tur over den nye bro, Inderhavnsbroen, der nu endelig står færdig (hvorfor det af gode grunde ikke har været muligt før nu). Dertil er jeg stødt på sjove anderledes kirker, som jeg ikke vidste lå, hvor de gør samt opdaget en masse andre dejlige oaser rundt i København.

Og jeg er på ingen måde færdig! For der er stadig mange steder, som jeg endnu ikke har været, og gerne vil se. Du skulle tage at prøve det, og finde de mange oaser der er derude, men måske allervigtigst, de oaser der passer til dig.

Se desuden indlæggene Turist i egen by, eller Sommerfristelser 2014, 2015, og 2016, samt Flere sommerfristelser 2015 og Sommer i København for alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s