‘Et Juleeventyr’ – Eventyrteatret

Et Juleeventyr’: Lørdag den 26. november havde Eventyrteatret premiere på dette års juleforestilling ‘Et Juleeventyr’. En ægte juleklassiker, som for mit vedkommende bød på grin, blanke øjne og juleglæde. Men der er jo selvfølgelig også kun mindre end en måned til juleaften, så hvorfor ikke spæde lidt ekstra julestemning til mit i forvejen solidt opbyggede julehumør? Det gjorde ‘Et Juleeventyr’ i hvert fald. Gad vide om det gælder for alle, selv den mest kyniske, julehadende og nærige nisse? Kan julens mange glæder virkelig smelte selv det koldeste nissehjerte?

Et Juleeventyr

© Eventyrteatret 2016, Plakatbillede: Per O. Jørgensen

‘Et Juleeventyr’ er i sin oprindelse fortællingen om gnieren Ebenezer Scrooge, for hvem alt handler om penge og aldrig om dem omkring ham, og da slet ikke julens glæder, som er skrevet af Charles Dickens tilbage i 1843. Selv har jeg som minimum set en af filmatiseringerne af ‘Et Juleeventyr’, herunder ‘The Muppet Christmas Carol’ og ‘Mickey’s Christmas Carol’, sidstnævnte med selveste Onkel Joakim von And i hovedrollen. Så når jeg indledende vælger at kalde ‘Et Juleeventyr’ for en ægte juleklassiker, så er det, fordi det er en af de historier, som jeg personligt forbinder med julen. Lidt a la ‘ikke-førend-at-jeg-har-set-den-er-det-rigtigt-jul’. Og det har jeg så nu!

Også i Eventyrteatrets version af ‘Et Juleeventyr’ møder vi en gammel sur gnier, nissen Ebernisse Skrut (Daniel Vendelborg), som vender ryggen til julen og dem omkring ham med ordet ”humbug!”. For i Ebernisse Skruts øjne er julen kun ensbetydende med ekstra unødige udgifter. Og til hvad nytte? En smule julehygge, hvad end det måtte være! Næ, så hellere arbejde hårdt og gå tidligt i seng natten til juleaftens dag. Men Ebernisse Skrut får ikke lov til at sove ret længe den nat, førend at han bliver vækket af hans gamle kompagnon, Jakob Marley (Mathias Hartmann). Det eneste problem ved dette er, at Marley døde for syv år siden. Gensynet med kompagnonen bliver enden på en rolig nat for Ebernisse Skrut, hvor han kan sove trygt igennem til den næste morgen. For i stedet føres Ebernisse Skrut tilbage til fortidens sorger og glæder, ind i nutidens virkelighed, bag ellers lukkede døre, og frem i tiden til en verden, der ser noget sort ud.

 

It Takes Two to Tango
Tæt omslynget bliver Skrut revet rundt af Marley i en glødende og aggressiv tango i Skruts soveværelse. Og hvilket syn det var at se Mathias Hartmann og Daniel Vendelborg i denne tango. Det var fantastisk. Og salen var mindst lige så begejstrede, som jeg selv – klapsalverne ville i hvert fald ingen ende tage, efter dansen. Men det var altså også virkelig underholdende sådan at se Marley, der iklædt sine tunge lænker, trak af sted med Skrut i hans pyjamas, ud i piruetter, slæb og flotte benstræk. Alt sammen krydret med herlige ansigtsudtryk fra særligt Skrut, når Marley tog fat og førte ham af sted ud i endnu et spændende trin, med eller mod hinanden – som det jo hør og bør sig i en ægte argentinsk tango.

Et Juleeventyr

© Eventyrteatret 2016, Foto: Ole Mortensen

Jeg har egentligt altid tænkt kompagnonen Marley, der må slæbe på og lide under tyngden af de store lænker, som hans mange synder i det levede liv har smedet til ham til efterlivet, som ret uhyggelig og ond. Og det er han jo egentligt også, men på den anden side strækker han en hjælpende hånd ud til Skrut. Dette for at give Skrut den chance han aldrig selv fik, for at undgå konsekvenserne af at leve et liv som grådig og ubarmhjertig. Så noget kunne tyde på, at der i hvert fald er én der angrer.

 

Et wake-up-call fra fortiden, nutiden og fremtiden
Apropos uhygge, så er ‘Et Juleeventyr’, efter min mening, bare en smule uhyggelig. For et er det besøg Skrut får fra hans kompagnon Marley, der sætter det hele i gang. Noget andet er det der sættes i gang. Nemlig yderligere tre besøg fra henholdsvis Fortidens (Sophia Bircow), Nutidens (Frederik Espenhain) og Fremtidens (Malthe Heuberg) Juls ånder, i løbet af natten på slaget et, to og tre. Her skabes uhyggen ved, at det altid lige når at blive helt stille og mørkt igen, inden den næste ånd dukker op. Fremtidens Juls ånd er og bliver dog den mest skræmmende af de tre. Han siger nemlig ingenting, og alligevel fortæller det, som han viser Skrut, en masse. Og der bliver lige skruet lidt ekstra op for det dystre ved Fremtidens Juls ånds afgang, da han her lader Skrut blive fuldstændigt opslugt af mørket.

Et Juleeventyr

© Eventyrteatret 2016, Foto: Ole Mortensen

Skruts møder med Marley og de tre ånder bliver et wake-up-call, hvor han bliver konfronteret med fortiden, nutiden og fremtiden, og må se sig selv og sine fejltrin lige i øjnene. Ikke at forglemme, får sine egne ondsindede bemærkninger retur. Så er spørgsmålet blot, om det er nok til at ryste op i en gammel gnaven gnier som Skrut, så han kan forsøge at rette op på sine fejl og mangler, og gøre det hele godt igen?

 

Om at have så lidt, og så alligevel så meget
Og nu ved jeg godt, med alle de gange jeg har set ‘Et Juleeventyr’ før, at det hele selvfølgelig ender godt, for det er jo jul. Alligevel blev jeg ret berørt ved de scener, hvor Skruts bogholder Bobs (Kristoffer Nordentoft) yngste datter, lille Tilli (Sophia Spang Olsen), som er født svagelig og derfor går med krykker, var med i. Jeg fik faktisk så blanke øjne og en så ru hals, at det også kom helt bag på mig selv. Men jeg tror måske, at det var det her med at Tilli er så lille og fin, som hun er, og alligevel så stærk i troen på alt det gode i verden – om at have så lidt, og så alligevel så meget. Det rørte i hvert fald mig. Men jeg synes nu også, at Skrut så ud til at blive en smule påvirket, ved hans skjulte besøg med Nutidens Juls ånd hos Bob og hans lille familie (Frida Reynberg, Luna Lorenzen, Sophia Spang Olsen og Rebecca Funch), der til trods for få midler synger og ler.

Et Juleeventyr

© Eventyrteatret 2016, Foto: Ole Mortensen

 

Sammen i julen
‘Et Juleeventyr’ er historien om hvordan nærighed, grådighed og ubarmhjertighed ikke altid er lykken, hvor sandheden serveres råt for usødet, og selv de helt små ting i livet pludselig kan synes helt fantastiske. Man skal bare lære at åbne øjnene for både de små som store glæder i livet, og det der er lige foran én, samt have nogen at dele dem med – så skal det hele nok gå. Og hvad bedre end julen til at gøre dette? At være ekstra gode ved hinanden, lukke andre ind i varmen og dele ud af det man har, også selvom det bare er et smil på vejen til en forbipasserende. For julen handler jo netop om at dele og om at skabe glæde sammen.

Et Juleeventyr

© Eventyrteatret 2016, Foto: Ole Mortensen

Jeg må indrømme, at da jeg endelig havde fået sat mig tilrette på min plads i salen, pludselig blev ret så spændt på, hvordan Eventyrteatret havde tænkt sig at gribe et så kendt julestykke an, som ‘Et Juleeventyr’. Måske fordi jeg endnu aldrig havde set det fremført på en scene, men det er der vist ingen tvivl om, at de gjorde rigtigt godt. Jeg kom i hvert fald i julestemning, og gik endnu en gang fra Glassalen med et varmt julehjerte og et stort smil om læben. Så mon ikke at julens mange glæder også kan smelte selv det koldeste nissehjerte?


Titel: ‘Et Juleeventyr’
Sted: Glassalen, TIVOLI
Dato: 26.nov. – 18. dec. 2016 (lørdage og søndage)
Spilletid: 1 time uden pause

Manuskript: Gunvor Reynberg
Komponist: Christian Dahlberg
Instruktør: BoSkødebjerg
Koreograf: Vivi Sigaard
Kostumedesigner: Christine Brincker
Sanginstruktører: Christine Guildal Jensen
Produktionsleder: Katja Vallentin
Teaterleder: Susanne Vognstrup
Medvirkende: Eventyrteatrets Eventyrbørn

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s