‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’ – Nørrebro Musicalteater

Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’: Hævnens time er kommet. Onsdag den 18. januar havde Nørrebro Musicalteater premiere på splatter-musicalen ‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’. Og hævnen er sød. Eller er den nu rent faktisk også det? Kan hævn gå hen og blive så altoverskyggende og fuldstændigt forblindende, at du overser alt andet på dit hævntogt? Og i sidste ende betyde, at selve hævnen kan synes forsmået og ubetydelig, når den endelig oprinder? De spørgsmål kan ‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’ i hvert fald få sat en masse tanker i gang omkring, og måske endda også komme med et bud på. Så er spørgsmålet blot om du tør gå ind og se den?

Sweeney Todd - the Demon Barber of Fleet Street

© Nørrebro Musicalteater 2017

En barber, der kan udføre den tætteste barbering i byen, en postej, der kan slå benene væk under dig, en smuk ung pige, fanget i en guldbur, en forelsket ung mand, på frierfødder, en aldrende mand med beskidte tanker og en by befolket af alskens sælgere, tiggere, korrupte håndlangere og andet godtfolk. Mikset sammen på kryds og tværs i et skævt virvar udgør de alle den velsmagende historie ‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’. ‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’ er historien om en mand, der går under navnet Sweeney Todd, som søger hævn over de mennesker, der har taget hele hans liv og eksistensgrundlag fra ham under falske anklager. En hævntørst, der kun vokser sig større og større, og stadig mere forblindende i takt med at den altafgørende hævn kommer inden for rækkevidde.

 

Et fascinerende skævt univers
Jeg er normalt ikke til alt for meget blod, og havde derfor aldrig troet at jeg skulle se ‘Sweeney Todd’, men det skete, og jeg husker ret tydeligt med hvilket formål jeg satte mig ned for at se den. Jeg havde brug for at se noget ondt, og det kunne filmatiseringen af 1970’er musicalen ‘Sweeney Todd’, med Johnny Depp i hovedrollen som selveste Sweeney Todd, levere i en særlig hævntørstig udgave. Så det var lige præcis, hvad jeg havde brug for. Jeg har dog ikke fået set ‘Sweeney Todd’ siden da, men den har siddet i mig som en ret speciel oplevelse, hvilket især kan tilskrives hele det dystre og meget syrede univers fortællingen udgøres af. Det fascinerer og skræmmer mig på en og samme tid. En fascination, der gør at jeg vil vide mere, men samtidigt en uhygge, der gør at jeg helst vil gemme mig bag den nærmeste pude. Men så igen, det er jo Tim Burtons univers, tilpasset ud fra en 1970’er-original, så jeg havde heller ikke forventet andet end netop denne type univers.

Så da jeg for nyligt faldt over Nørrebro Musicalteaters opsætning af ‘Sweeney Todd’, kunne jeg derfor ikke dy mig for at opleve lidt af det gys, som jeg fik, da jeg så filmen. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk har været en smule nervøs for, hvad der måtte vente mig, nu jeg skulle se ‘Sweeney Todd’ i live-udgaven. For det er bare altid lige det lidt mere barskt, når det foregår i samme rum, som du befinder dig i, lige foran dig. Men jeg er som sagt vildt fascineret af hele ‘Sweeney Todd’-universet, så ind og se den skulle jeg uden tvivl, og ind og se den kom jeg.

 

Lovett!
Bag den hemmelige opskrift på de særligt velsmagende postejer står Mrs. Lovett (Sidsel Hindhede), en yderst handlekraftig kvinde, som ynder at tage sagen i egen hånd, hvis ting skal ske som ønsket. Og nå ja, så har hun et særdeles godt øje til Sweeney Todd (Frederik Mourier Bohn Prüsse), hendes indlogerede barber på første sal, ovenpå postej-butikken. Mrs. Lovett er en helt utrolig fantastisk skæv karakter, som Sidsel Hindhede formår at løfte meget autentisk med sin hæse stemme og herligt skingrer udtryk, både hvad angår sang, mimik og dialoger. For Mrs. Lovett skal være overstadig, på den helt rigtige overspillede måde, og det synes jeg at hun er. For mit vedkommende var det således Mrs. Lovett der bar historien, og den korrekte balance mellem komedie, drama og thriller, fordi Sidsel Hindhede gik så naturligt i hak med karakteren, som hun gjorde. Lovett!

Og hold da helt op, hvor mindede Sidsel Hindhede mig forresten om en vis Jennifer Lawrence, af udseende, stemme såvel som føromtalte autensitet. Det stenede jeg ret meget over undervejs i forestillingen. Et andet lys, der skar sig særligt igennem og gjorde indtryk i historien om ‘Sweeney Todd’, var den unge sømand Anthony, spillet af Markus Borg, som agerede super oprigtigt, og samtidigt havde en god, ren og rundet sangstemme. Ham tror jeg ikke, at vi har set på scenen for sidste gang.

 

’God, That’s Good!’
Jeg er rigtig glad for at det skæve ‘Sweeney Todd’-univers, til trods for de, efter min smag, lidt for specielle “lysshow”-catwalk-indslag undervejs, var så meget intakt som overhoved muligt i denne live-udgave fra Nørrebro Musicalteaters hånd. Det er nemlig først og fremmest dette skæve univers, der fanger min fascination hele vejen igennem historien om ‘Sweeney Todd’. Alle de mange skæve eksistenser, som akkompagneres godt på vej af en endnu mere skævtvridende og legende musik. Særligt sangen ‘God, That’s Good!’, som nok også må siges at være en af, hvis ikke den, mest kendte sang fra ‘Sweeney Todd’, er jeg ret meget oppe at køre over. Både fordi den har en godt grundtempo, men i særlig grad fordi den pludselig standser, og skifter lydspor til et helt andet toneleje, eller afbrydes af korte talte ord. Skørt, herligt, legende. ‘God, That’s Good!’! Og det fungerede faktisk ganske udmærket i en dansk version.

Så alt i alt havde jeg en aften i et skævt horror-univers, hvor jeg fandt mig selv ganske godt underholdt fra start til slut. Med velfungerende sangtekster, og præstationer, der fungerede allerbedst, når de blev leveret oprigtigt, uden at der blev prøvet alt for meget, men derimod i egentilpasset udgave. Lidt mere komedie a la scenen, hvor Mrs. Lovett leder efter hendes hjælper, Toby (Nicolai Hegelund Vilhelmsen), havde dog ikke skadet. ‘Sweeney Todd’ er jo nu en gang musical med en vis underspillet humor.


Titel: ‘Sweeney Todd – den djævelske barber fra Fleet Street’
Sted: Verdenskulturcentret på Nørrebro i januar 2017, og på Teaterøen på Refshaleøen i februar 2017
Dato: 18-26. jan. 2017, og 12-19. feb. 2017
Spilletid: 2 timer og 30 min. inkl. 20 min. pause

Iscenesættelse: Tamara Rugaard Mathiesen & Daniel Juul Simonsen
Forestillingsleder: Nicole Johansen
Kapelmester: Henrik Friis Madsen
Scenograf: Anne Sofie Vermund & Cæcilie Garlin Larsen
Forestillingsafvikler: Stephanie Bruhns
Kostumer: Jeanette Tange & Emilie Axters
Lyddesign: Christian Hove Fyhr
Lysdesign: Nikolaj Agervold
Visuals: Lasse Myndal
Skuespiller coach: Kristian Høgh Jeppesen
Fotografer: Simon Ian Zarlang & Nicolai Hegelund Vilhelmsen
Scenebygger: Christian Hove Fyhr
PR: Aya Tina Lerche Culmsee, Mette Povlsen, Henry Erneeraq Nielsen Møller, Mads Damgaard og Henrik Friis Madsen
Plakat: Anne Sofie Vermund, med tilladelse fra Ingvar Cronhammar og Christian Capetillo
Medvirkende: Frederik Mourier Bohn Prüsse, Sidsel Hindhede, Nikolaj Rechnagel Hansen, Kirsti Krüger-Iversen, Markus Borg, Nicolai Hegelund Vilhelmsen, Frederik Valdemar Hørning, Ida Møller Mikkelsen og Kim Gjersøe
Ensemble: Magnus Lindhardsen, Mette Povlsen, Marjorie Gomes og Lukias Tam Backman

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s