‘Saturday Night Fever – The Musical’ –Falkonér Salen

Saturday Night Fever – The Musical’: Fredag den 17. marts 2017 havde ‘Saturday Night Fever – The Musical’ premiere i Falkonér Salen, og i går søndag blev det så langt om længe min tur. Og jeg har glædet mig. For hvem kender ikke filmen bag musicalen, ‘Saturday Night Fever’, med John Travolta i hovedrollen som den danseglade Tony Manero? Det gør jeg i hvert fald, og mine forventninger var af samme grund til at føle på. For når man taler ‘Saturday Night Fever’, er det jo ikke bare dansen, men i den grad også musikken, med mange af Bee Gees ikoniske numre, der gennemsyrer historien. Og begge dele har, efter min mening, kun en rigtig form. Nemlig filmklassikerens. Så det var uden tvivl hårde odds, som ‘Saturday Night Fever – The Musical’ var oppe imod, da jeg var inde og se den, men det blev nu alligevel en ganske farverig eftermiddag under diskokuglens glimtende skær. Det er næsten også svært andet, når Silas Holst står i rollen som Tony.

Saturday Night Fever - The Musical

© The One and Only Company 2017, Foto: Miklos Szabo

‘Saturday Night Fever – The Musical’ er ligesom filmen, ‘Saturday Night Fever’ fra 1977, historien om den 19-årige Tony Manero (Silas Holst), som bor hjemme hos sine forældre (Bodil Jørgensen og Allan Olsen) i Brooklyn. Når Tony ikke arbejder i en malerforretning i dagstimerne, hænger han ud med sine venner, Joey (Teit Samsø), Double-J (Emil Birk Hartmann) og Bobby C. (Mathias Augustine/ Steffen Hulehøj Frederiksen), og det allerhelst på natklubben ‘2001 Odyssey’s dansegulv. For Tonys vedkommende, er det netop her, på dansegulvet, at han virkelig lever, og uden tvivl udlever sin drøm. Derhjemme er der nemlig ikke meget hjælp og eller opbakning at hente, kun én over nakken. Så det er først og fremmest, når Tony står på et dansegulv, at han føler at han er noget og kan noget. Og danse, det kan han i den grad, og han nyder af samme grund står anerkendelse og opmærksomhed fra de mange andre besøgende på ‘2001 Odyssey’. Særligt pigerne er ikke til at trække væk fra Tony, når han først kommer godt i gang med sine moves. Tony lader dog intet være op til tilfældighederne, og træner derfor lige så ofte, som han kan komme til det, på en lokal danseskole.

Men livet i Brooklyn er ikke lutter lagkage, og Tony står således dagligt overfor store som små kampe med familien, vennerne og dem han må kæmpe for og med sig selv, hvis han vil tage sin passion for dans skridtet videre. Da Tony møder Stephanie Mangano (Amalie Dollerup/ Frederikke Maarup Viskum), får det dog vendt op og ned på hans tilværelse, prioriteringer og valg. Selvfølgelig iblandet en hel del dans.

Saturday Night Fever - The Musical

© The One and Only Company 2017, Foto: Miklos Szabo

 

Så simpelt, men alligevel SÅ virkningsfuldt
Scenen er sat. Vi befinder os i 1970’ernes Brooklyn. En industriel, hård og lettere trist facade.

Med enkle, men flotte kulisser, bevæger Tony sig fra sine forældres gammeldags hjem, til malerforretningens overlæssede hylder, danseskolens slidte brædder, Verrazano–Narrows Bridge’s rå metal og ‘2001 Odyssey’s blikkende dansegulv. Senere går turen videre til Tonys yndlings udsigtspunkt over Verrazano–Narrows Bridge, og endelig til Manhattans klassiske rækkehusfacader. Som publikum, er jeg bestemt ikke i tvivl om, hvor jeg befinder mig i historien, efterhånden som scenerne skifter foran mig, fordi de er i så god overensstemmelse med scenerne fra filmen ‘Saturday Night Fever’.

Det bedste er dog, at de mange sceneskift er lavet på en super enkel måde. Med blot en lille bid af Verrazano–Narrows Bridge, står Tony pludselig på Verrazano–Narrows Bridge mellem Brooklyn og Manhattan. Eller ved brugen af kun en enkelt cafébås, sidder Tony og Stephanie netop på den café, hvor de drikker deres første kop kaffe og varmt vand med citron sammen. For ikke at tale om dansegulvet på ‘2001 Odyssey’, som blinker i alle mulige farver, helt som i filmen, og på den måde skaber den helt rette stemning. Så simpelt, men alligevel SÅ virkningsfuldt.

 

Dansen er hans liv
Når Tony entrerer ‘2001 Odyssey’, er han med sine energiske, passionerede og magiske trin ’king of the dancefloor’. Det er her han lever og ånder. Dansen er hans liv, og det kan alle omkring ham mærke, når han først rigtigt slår sig løs. Og der er ingen tvivl om, at han elsker den opmærksomhed han får, når hans står alene på det lige så levende dansegulv, og alles øjne er rettet mod ham. En passion, som Silas Holst i den grad får portrætteret overbevisende.

Saturday Night Fever - The Musical

© The One and Only Company 2017, Foto: Miklos Szabo

Jeg ville dog have ønsket, at Tony Maneros shining moment, hvor han helt alene indtager dansegulvet til nummeret ‘You Should Be Dancing’, havde varet i endnu længere tid end det gjorde. Dertil at det udelukkende havde været med Silas Holst på dansegulvet, ligesom det er tilfældet i filmen, så han rigtigt kunne stå frem med sine lækre moves. Ligeledes stod en af de, for mit vedkommende, andre ret ikoniske dansescener, desværre heller ikke lige så skarpt frem på dansegulvet, som jeg kunne have ønsket mig det. Her tænker jeg på den scene, hvor Tony til sangen ‘Night fever’ sætter gang i en klassisk 70’er-formationsdans a la ‘macarena’-dansen, og dermed understreger sit tag i de andre natklubsbesøgende. Men danset, det bliver der helt bestemt i ‘Saturday Night Fever – The Musical’. Efter min mening, var der desværre bare tale om lidt for meget af det samme, hvor alle dansede i par eller over det hele på dansegulvet, og lidt for lidt af de klassiske dansescener, hvor især Tonys dansemoves rigtig får lov til at fylde det hele. Den festlige stemning kan ingen dog tage fra de mange dansescener i ‘Saturday Night Fever – The Musical’, selvom de hjertens gerne måtte have varet endnu længere end de gjorde. De var simpelthen alt alt for hurtigt overstået, og kun alt for flygtigt berørt, set i forhold til min mætningsgrad, når der er tale om en historie med en så udtalt vægt på dans.

 

Ingen ikoniske dansemoves uden ikoniske musiknumre
Ingen ikoniske dansemoves uden ikoniske musiknumre. Og er der noget ‘Saturday Night Fever’ i den grad er spækket med, så er det de mange sange, der hovedsageligt er leveret af Bee Gees. Tonys indgangsscene, og kendetegnende gangart, havde således ikke været det samme uden Bee Gees’ ‘Stayin’ Alive’. På samme vis havde natklubscenerne på ‘2001 Odyssey’, ikke været det samme uden Leroy Green og Tyrone Kersey’s ‘Disco Inferno’, Bee Gees’ ‘Night Fever’ og Walther Murphy’s ‘A Fifth Of Beethoven’.

Saturday Night Fever - The Musical

© The One and Only Company 2017, Foto: Miklos Szabo

Og nu ved jeg godt, at Bee Gees har deres helt egen lyd, som uden tvivl er svær at gøre dem efter, men netop fordi den er så særegen, er det den der i store træk er med til at gøre ‘Saturday Night Fever’ til lige netop ‘Saturday Night Fever’, og det ‘Saturday Night Fever’ kan. Ligesom med dansen, er det, efter min mening, derfor særligt vigtigt, at disse to ting, fordi de er så bærende elementer for hele historien, har den originale lyd og de originale dansetrin. Jeg må af samme grund indrømme, at der var nogle af sangene undervejs i ‘Saturday Night Fever – The Musical’, som jeg personligt ikke var vildt begejstret for i deres nye form. Dette kombineret med det faktum, at der var en del nye sange med i musicalen, som ikke er med i den udgave, som jeg nu en gang kender, påvirkede desværre min oplevelse i den lidt negative retning, fordi de stak for meget ud. Der var dog heldigvis en del numre, som alle ramte ret godt plet i deres lyd og form. Heriblandt Bee Gees’ ‘You Should Be Dancing’, ‘More Than A Woman’ og ‘How Deep Is Your Love’, hvor især ‘How Deep Is Your Love’ formåede at skabe den helt rigtige sindsstemning af melankoli og kærlighed, som finder sted i den afsluttende scene.

 

Mere end farverig dans og iørefaldende musik
Men ‘Saturday Night Fever’, og dermed ‘Saturday Night Fever – The Musical’, er i virkeligheden så meget mere end farverig dans og iørefaldende musik. For indenunder de stramme højtaljede trompetbukser, shiny skjorter og velfriserede pomadehår raser en ung mands vrede, frustration og drømme. Drømme, som Tony kan udleve, og følelser, som han gemme væk, når han går ud på dansegulvet. Men når natklubbens lys slukker og det igen bliver hverdag, må han trække i arbejdstøjet, og udføre et meningsløst arbejde uden fremtid, for at kunne vende tilbage til dansegulvets spotlys. Mødet med Stephanie Mangano vender dog op og ned på det hele, og bliver på den måde Tonys skridt i retningen af et liv fyldt med nye muligheder.

Fra udelukkende at leve og ånde for livet på natklubben ‘2001 Odyssey’s dansegulv med vennerne, får Tony stille og roligt øjnene op for, hvad der virkelig betyder noget i forhold til at leve livet fuldt ud. Sammen med Stephanie er Tony, og Stephanie for den sags skyld, pludselig noget for nogen. I hvert fald noget mere end bare en flot fyr, der er hamrende god til at danse, konstant får skæld ud derhjemme og hele tiden skal ordne sine venners problemer. ‘Saturday Night Fever – The Musical’ er på den måde en stærk fortælling om at lære at stå på egne ben og finde sig selv i en hård verden samt ikke mindst om, at finde dem, der kan støtte én på vejen og være der i medgang og modgang.

Saturday Night Fever - The Musical

© The One and Only Company 2017, Foto: Miklos Szabo

 

PS. Hvis du ligesom jeg ikke kan få nok dans, og samtidig gerne vil vide, hvad der fortsat sker med Tony Manero, kan du kaste dig over filmen ‘Stayin’ Alive’, som er fortsættelsen på ‘Saturday Night Fever’.


Titel: ‘Saturday Night Fever – The Musical’
Sted: Falkonér Salen
Dato: 17.marts – 29. april 2017 i Falkonér Salen, 19. maj – 16. juni 2017 i Musikhuset Aarhus
Spilletid: ca. 3 timer inkl. 30 min. pause

Baseret på Paramount/RSO Film af samme navn, ‘Saturday Night Fever’, fra 1977 og Nik Cohns historie ‘Tribal Rites of the New Saturday Night’. Oversat til teater af Robert Stigwood assisteret af Bill Oakes. Redigeret af Ryan McBryde.

Instruktør: Anders Lundorph
Koreografi: Tim Zimmermann
Musikalsk arrangør og kapelmester: Joakim Pedersen
Scenografi og kostumedesign: Simon Higlett
Lysdesign: Nick Richings
Lyddesign: Caspar Ravn & Anders Dalmose
Paryk- og makeupdesign: Maria Engberg Refsgaard & Sabine Rasmussen
Instruktørassistent: Emil Amby
Koreografassistent: Sarah Kitson
Oversættelse: Ann Mariager
Produktionschef: Sophus Friis Mathiasen
Producent: Eva Præstiin
Executive producer: Jesper Winge Leisner
Medvirkende: Silas Holst, Amalie Dollerup, Christine Astrid, Bodil Jørgensen, Allan Olsen, Christian Tafdrup, Line Krogholm, Emil Birk Hartmann, Teit Samsø, Mathias Augustine, Frederikke Maarup Viskum, Steffen Julehøj Frederiksen m.fl.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s