Fredag den 13. oktober er det endnu en gang blevet Kulturnat-tid. Det plejer at være en ganske hyggelig fornøjelse, men nu må vi se, datoen tyder jo noget mere på lidt uhygge end hygge. Så er spørgsmålet, om du tør begive dig ud til dette års Kulturnat og opleve en masse steder og events, som du ikke ellers ville have besøgt eller fået øjnene op for?

© Kulturnatten 2017
Det plejer at være ret skægt at få et kig ind nogle af de steder, man ikke lige kommer til hverdag. Og der er såmen rigeligt at kaste sig over, for Kulturnatten byder på mere end 230 åbne museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser, fordelt på alt fra workshops, rundvisninger, forestillinger, koncerter mm., spredt ud over hele København.
Du kan læse meget mere om de mange events på hjemmesiden her, eller finde lige præcis den eller de oplevelser du vil kigge nærmere på i programmet her.