‘Star Wars: The Last Jedi’

”The rebellion is reborn today. The war is just beginning and I will not be the last Jedi.”

Star Wars: The Last Jedi

© Walt Disney Pictures 2017

Se den hvis du elsker ‘Star Wars’-universet, og ligesom jeg selv, ikke kan få nok af alt der har med ‘Star Wars’ at gøre, og derfor slet slet ikke har kunne vente til, at jeg endelig skulle i biografen og se den! Og selvom at det efterhånden nærmer sig en endegyldig afslutning, med undtagelse af de mange sidehistorier, skulle der stadigvæk komme en del flere i rækken. Heldigvis. For på den ene side vil det selvfølgelig være rart med en form for closure på et tidspunkt, efter alle de år, men på anden side vil det samtidigt være uudholdeligt, hvis det var helt slut.

Se den for at få en ‘Star Wars’-originale, med den hellige intro, ikoniske musik, episke scener og en masse heltemodige karakterer, nye som gamle(!), samt humoren, ikke at forglemme. Jeg bliver simpelthen altid så vildt positivt overrasket over, hvor meget humor der rent faktisk er med i alle ‘Star Wars’-filmene. Den er der ligesom hele tiden, som det perfekte modstykke til det ellers noget dystopiske univers. Jeg kan dog ikke se mig fri for at lide et ret stort afsavn i forhold til Harrison Ford i rollen som den altid kække Han Solo. Men de klarer sig nu alligevel ganske fint igennem hvad humoren angår, til trods for at der desværre ingen Han Solo er mere. Til gengæld kunne de godt ta’ og skrue en del mere op for følelserne, så hovedkaraktererne får lidt mere bid og personlighed, lidt mere at kæmpe for, som i de gode gamle ‘Star Wars’-film. Sådan, at man som publikum kan blive revet endnu mere med, og dermed give de nye film endnu mere kant end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Præcis som jeg efterspurgte i  ‘Rogue One: A Star Wars Story’.

Se den fordi karakteren Kylo Ren, der spilles af Adam Driver, i mine øjne, i den grad vokser som karakter, i takt med at hans indre uro vokser og han finally ranker ryggen. Og det siger en del, for jeg var virkelig ikke vild med ham i ‘Star Wars: The Force Awakens’ (2015), hvor han på ingen måde levede op til mine forventninger, men derimod forblev en kejtet sammensmeltning af hans karakter fra den engelske serie ‘Girls’ og Severus Snape fra ‘Harry Potter’ (se ‘Star Wars: The Force Awakens’). Men det blev der heldigvis rådet bod på i ‘Star Wars: The Last Jedi’. Særligt i de scener, hvor Kylo Ren og den unge Rey (Daisy Ridley) spiller overfor hinanden. Det giver en virkelig fed effekt, og udgør i sidste ende en super nice cliffhanger. Og så skal du selvfølgelig se ‘Star Wars: The Last Jedi’, fordi selveste Luke Skywalker (Mark Hamill) endnu en gang er med! Det er simpelthen så stort. Og nu vil jeg jo ikke afsløre for meget, men for søren da, hvor er hans afsluttende scene altså bare fantastisk. Lige hvad jeg personligt har manglet, når det kommer til en ægte jedi-lyssværd-kamp. Men det er den episke detalje, der i den grad sætter prikken over i’et. Elsker det!


Originaltitel: ‘Star Wars: The Last Jedi’
Instruktør: Rian Johnson
Premiere: 13. december 2017
Genre: Adventure, Science Fiction
Spilletid: 2 timer 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Walt Disney Pictures

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s