Jeg har spurgt Henrik (55 år) om, hvad han synes om det historiske drama ‘Darkest Hour’, som havde premiere i de danske biografer fra den 25. januar.

© UIP 2017
Her er hans svar på mine fire spørgsmål:
Hvad synes du alt i alt om ‘Darkest Hour’?
“Meget seværdig film, der giver et godt indblik i hvad der skete i de dage, hvor det meste af den engelske hær var fanget ved Dunkerque i 1940, og som var afgørende for 2. verdenskrigs videre gang.”
Uden at afsløre for meget, hvad var så det bedste ved ‘Darkest Hour’?
“Gary Oldmans portræt af Churchill.”
Har du set noget lignende ‘Darkest Hour’ før?
“Jeg er som regel ikke meget for film om historiske personer, men da jeg har læst en del om Churchill og havde hørt at Oldman skulle have gjort det godt, blev jeg nysgerrig. Et udmærket supplement til ‘Dunkirk’ (2017), som også er en fremragende film om samme periode fra en anden vinkel.”
Hvorfor bør man efter din mening gå ind og se ‘Darkest Hour’?
“Det er en god film med gode skuespillerpræstationer, og den understreger hvor let tingene kunne være gået anderledes, hvis ikke Churchill havde været den mand han var.”
Bonusinfo: ‘Darkest Hour’ har vundet i to kategorier ved dette års Oscars, henholdsvis ‘Actor in a Leading Role’ og ‘Makeup and Hairstyling’ . ‘Darkest Hour’ var desuden nomineret i kategorierne ‘Costume Design’, ‘Best Picture’ og ‘Production Design’.
Originaltitel: ‘Darkest Hour’
Instruktør: Joe Wright
Premiere: 25. jan. 2018
Genre: Drama, Krigsfilm
Spilletid: 2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: UIP