‘Ready Player One’

‘Ready Player One’ er en klassisk Speilberg film fyldt med store som små referencer til især flere af hans egne film gennem tiden, men også andre. Et ret skægt twist til Sci-Fi filmen, der baserer sig på romanen af samme navn, skrevet af Ernest Cline tilbage i 2011.

Ready Player One

© Warner Bros. Pictures 2018

Se den, hvis du, skal have et ordentligt skud eventyr a la Spielberg. For mit vedkommende mindende ‘Ready Player One’ mig i særlig høj grad om Spielbergs ‘E.T.’ fra 1982 på en til flere af de parametre, der er med til at forme et ægte Spielberg eventyr; de gode, der kæmper en brav kamp mod de onde, den mindre synlige, men ikke helt ubetydelige hjælper, den gode historie om kærlighed og venskaber samt pludseligt opståede fællesskaber i større og mindre skala. You know the drill. En rigtig feel good film, som der slet slet ikke er noget i vejen for at få set. Tværtimod, for det er nu en gang en god historie, og dem kan man aldrig få for mange af.

Se den for at få en underholdende oplevelse. ‘Ready Player One’ er nemlig på ingen måde humorforladt, men derimod stopfyldt med kække bemærkninger, og klichéer ikke mindst. Klichéer, som står bare en smule i kø, og i min verden, derfor udgjorde et underholdningselement i sig selv. Og så selvfølgelig, fordi omdrejningspunktet i filmen udgøres af 80’erne, og de dertilhørende toner fra den tid.

Se den, fordi man ikke kan komme udenom, at ‘Ready Player One’ har fat i et super spændende koncept, hvad angår forholdet mellem vores noget dystopiske fremtidssamfund og dets virtuelle parallelunivers, OASIS. Det her med at alle udlever en hverdagsforflygtigelse ind i en anden verden fuld af muligheder, er ret interessant. Interessant, fordi det giver en smule stof til eftertanke, i en film der ellers desværre vælger at udpensle alt for publikum. Der er således ikke meget tilbage, som du selv behøver at regne ud, det bliver serveret for dig på et sølvfad. Heldigvis ødelagde det ikke min positive helhedsoplevelse af ‘Ready Player One’, der står tilbage som en film jeg sagtens kunne gense. Særligt for at fange lidt flere af de mange filmreferencer.

 


Originaltitel: ‘Ready Player One’
Instruktør: Steven Spielberg
Premiere: 29. mar. 2018
Genre: Science Fiction, Adventure, Action
Spilletid: 2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Warner Bros. Pictures, Village Roadshow Picture, Amblin Entertainment

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s