‘Røde Orm’ – Det Kgl. Teater

Jeg har spurgt Sophie (40 år) om, hvad hun synes om vikinge-eventyret ‘Røde Orm’, som havde premiere i Ulvedalene den 23. maj.

Røde Orm

© Det Kgl. Teater 2018

Her er hendes svar på mine fire spørgsmål:

Hvad synes du alt i alt om ‘Røde Orm’?
“Det var en god forestilling med masser af gode grin, fantastiske skuespillere og medrivende musik. Jeg kendte ikke historien på forhånd, så det var spændende at se hvad der skete med Røde Orm, hans mænd, Ylva og de andre kongelige. Imponerende opsætning og kostumer, men de kunne efter min mening godt ha´udnyttet omgivelserne lidt mere.”

Uden at afsløre for meget, hvad var så det bedste ved ‘Røde Orm’?
“Hele oplevelsen i skoven, den store scene og de imponerende kostumer og rekvisitter. Det er sjovt at se skuespillere der virkelig gir´den gas og nyder at optræde under åben himmel. Humoren gjorde at det ikke blev selvhøjtideligt og musikken plus lyset løftede det på et højere niveau. PS: Kan anbefale deres irish coffee :).”

Har du set noget lignende ‘Røde Orm’ før?
“Jeg har før set et par forestillinger i Ulvedalene og de minder lidt om hinanden, da der altid er heste og flotte opsætninger med. Sjovt nok tænkte jeg mest på den danske Eurovision sang med Rasmussen under forestillingen, og der var vist andre, der havde fået den tanke, for til premieren kom han lige efter forestillingen på scenen og sang vikinge-sangen ‘Higher Ground’ med alle de medvirkende, der dansede foran scenen. Fantastisk oplevelse!”

Hvorfor bør man efter din mening gå ind og se ‘Røde Orm’?
“Man bliver i godt humør! Der er en virkelig god stemning og man kan fornemme det kæmpe store arbejde, der har været forud. Jeg var der med min søster (50 år), mor (72 år), nevø (30 år) og niece (19 år), og vi synes alle at det var en super god oplevelse.”

 


Titel: ‘Røde Orm’
Sted: Ulvedalene, Dyrehaven, Klampenborg
Dato: 23. maj – 30. juni 2018
Spilletid: ca. 2 timer og 30 min. inkl. pause

Anbefales fra 7 år.

Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Eilev Skinnarmo
Kostumedesign: Maria Gyllenhoff
Lysdesign: Thorsten Dahn
Dramatiker: Henrik Szklany
Koreografi: Tine Salling
Kampkoreografi: Søren Poppel
Medvirkende: Andreas Jebro, Joen Højerslev, Martin Hestbæk, Allan Helge Jensen, Ole Boisen, Jens Andersen, Henrik Koefoed, Lars Lohmann, Ane Helene Hovby, Kasper Leisner, Steffen Eriksen, Søren Poppel, Christine Gjerulff, Thomas Jacob Clausen, Peter Gilsfort, Martin Bo Lindsten, Stine Prætorius, Linette Stamp Christensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s