‘SEEBACH’ – Fredericia Teater/Det Kgl. Teater

Jeg har spurgt Karen (62 år) om, hvad hun synes om Fredericia Teaters musical ‘SEEBACH’, som havde premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene den 22. juni.

SEEBACH musical

© Fredericia Teater 2017/2018

Her er hendes svar på mine fire spørgsmål:

Hvad synes du alt i alt om ‘SEEBACH’?
“Jamen, det var helt i top. Jeg var meget meget positivt overrasket. Da jeg tidligere har set Fredericia Teaters ‘Klokkeren fra Notre Dame’, havde jeg ret høje forventninger. Men de er virkelig langt fremme i Fredericia Teater, og giver i den grad god konkurrence til Det Kgl. Teater. Samtidigt virkelig modigt at sætte et stykke op af en nulevende. Men det slap de rigtigt godt fra. Og hvis man nu glemmer alt om den holdning, man end måtte have til Seebach’erne, så rammer forestillingen bare tiden og stemningen rigtigt godt. Jeg havde i hvert fald ikke svært ved at leve mig tilbage til min ungdom. Og så er det jo en historie om det at være kunstner, hvor man som publikum kommer med bag scenen, og ser den pris man må betale i forhold til familien, når man hele tiden er ude og optræde. Det pris det har at være kendt. Også en rigtig flot gengivelse i kulisserne i forhold til de steder Tommy Seebach boede, som jeg fandt let genkendeligt. Endelig er det jo en fortælling om det pres Rasmus Seebach er under, som søn af Tommy Seebach. Det har de beskrevet så godt. Så alt i alt rigtigt godt.”

Uden at afsløre for meget, hvad var så det bedste ved ‘SEEBACH’?
“Jeg tror faktisk, at det var selve historien, og så selvfølgelig skuespillernes præstationer. Både Tommy, hans hustru Karen og deres tre børn blevet spillet helt fantastisk. Godt fortalt, og imponerende skuespilpræstationer. Der kom ting frem, som jeg ikke vidste på forhånd, der gjorde at jeg fik mere respekt for deres præstationer i det virkelige liv. Og så vil jeg lige tilføje, at jeg aldrig har været i Det Kgl. Teater før, hvor folk har stået SÅ meget op og klappet SÅ meget. Og jeg har altså været meget i Det Kongelige Teater. Der var selvfølgelig også tale om et helt andet publikum, end det der plejer at være, når jeg har været inde og se ballet for eksempel. Men man kunne jo ikke være andet end glad, når de spillede de mange velkendte numre.”

Har du set noget lignende ‘SEEBACH’ før?
“Nej, aldrig, og jeg har heller aldrig været inde og høre nogle af deres koncerter (Tommy og Rasmus Seebach red.). Der er tale om en musical med en historie, nerve og nærvær.”

Hvorfor bør man efter din mening gå ind og se ‘SEEBACH’?
“Det er ikke bare for at blive underholdt, det er jo stadigvæk en historie om den pris det har at være kendt. Det er ikke bare musik. Det er i virkeligheden tre personers liv. Søn, far og farfar.”

 


Titel: ‘SEEBACH’
Sted: Gamle Scene, Det Kgl. Teater
Dato: 22. juni – 29. juli 2018, desuden i Musikhuset Aarhus i perioden 21. – 26. april 2018 samt på Fredericia Teater i perioden 29. sep. – 10. dec. 2017
Spilletid: 2 timer og 40 min. inkl. pause

Anbefalet aldersgrænse: fra 5 år

Instruktør: Thomas Agerholm
Manuskript: Mads Æbeløe Nielsen med Søren Møller og Thomas Agerholm
Scenografisk idé: Thomas Agerholm og Benjamin La Cour
Koreograf: Kim Ace Nielsen
Kapelmestre: Martin Konge og Thomas Møller
Producent: Fredericia Teater
Medvirkende: Joakim Lind Tranberg, Teit Samsø, Pelle Emil Hebsgaard, Jacob Prüser, Emil Birk Hartmann, Liv Stevns, Frederikke Maarup Viskum, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s