‘Oh Baby – It’s Cole’ – London Toast Theatre

‘Oh Baby – It’s Cole’: Onsdag den 15. maj havde London Toast Theatre præmiere på deres CPH:STAGE bidrag, ‘Oh Baby – It’s Cole’. For mit eget vedkommende, var der, med forestillingen, ‘Oh Baby – It’s Cole’, tale om en af de aftener, hvor jeg endnu en gang måtte erkende vigtigheden og effekten af lidt luftforandring, når trætheden ellers er lige ved at få overtaget. Med en aften i ‘Oh Baby – It’s Cole’s selskab kan man nemlig ikke andet end at blive glad i låget og, kliché eller ej, blive husket på de mange fantastiske ting livet har at byde på. Og det er altså tiltrængt en gang imellem.

Oh Baby - It's Cole 2019

© London Toast Theatre 2019

 

‘Oh Baby – It’s Cole’ er kort fortalt historien om Cole Porter (1891-1964). Og hvem er så han, tænker du måske. Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg havde selvfølgelig en idé om, at han måtte have skrevet noget musik, men hvilke numre, der var tale om, vidste jeg ikke så meget om på forhånd. Sådan besluttede jeg mig for at lade det forblive, og i stedet opleve ‘Oh Baby – It’s Cole’ helt uden forbehold. Det kan man sagtens. For det første, fordi det er de færreste, der endnu ikke har hørt noget af Cole Porters musik, fremført af den ene eller anden kendte sanger gennem tiden. For det andet, fordi der med ‘Oh Baby – It’s Cole’ er tale om en godt fortalt fortælling om manden bag musikken, Cole Porter, der blandt andet har skrevet musikken til flere store musicals.

‘Oh Baby – It’s Cole’ er således fortællingen om Cole Porters interessante person og noget ekstravagante levede liv, på godt og ondt. En spændende livshistorie, som London Toast Theatre i den grad har formået at koge ned, så det hverken blev for langt eller for kort fortalt, men lige tilpas kondenseret. Personligt nåede jeg derfor aldrig at blive stopmæt, men var derimod stadigvæk sulten på mere efter endt forestilling.

 

Good vibes med en smittende effekt
Scenen var holdt helt enkelt, i hvad jeg selv vil betegne som en caféstemning anno 1920’erne, med et lille trappeplateau og klassiske caféstole i pariserstil. Prikken over i’et, og mit personlige scenografiske favoritgreb, var uden tvivl de brede hvide snore, der gik fra gulv til loft, bredt ud som vifter, og omkredsende scenen, fordi det skabte et mere intimt og autentisk rum. Ikke at forglemme kostumerne, der i den grad emmede af især 1920’er fest og klasse, altid med en lækker lille detalje.

‘Oh Baby – It’s Cole’ var i det hele taget en meget intim oplevelse. Forstået på den måde, at der var tale om en forestilling i øjenhøjde med dets publikum. Både fordi antallet af publikum var af en overskuelig størrelse, men også fordi skuespillerne undervejs kom helt ud til publikum, og på den måde fik skabt en direkte kontakt til og fælles fest med os publikum. Den gode stemning på scenen havde på den måde en ret smittende effekt på mig, såvel som resten af publikum.

 

Velkendte sange hørt fra et nyt perspektiv
Med flydende overgange, der ikke såede tvivl om, hvem der spillede hvem, blev komponisten og sangskriveren, Cole Porter, portrætteret i et tæt samspil mellem en fortæller og brudstykker fra hans liv, fortalt gennem udvalgte sange fra hans omfangsrige samling af musikalske værker. En fortælling om de historier, der ligger bag Cole Porters musik, som, efter min mening, satte de mange sange i perspektiv, og gav dem langt mere dybde og mening, end de nogensinde får alene ved at høre dem. På den måde fik flere af de numre, som det viste sig, at jeg rent faktisk kendte i forvejen, og har hørt et utal af gange, pludselig en helt anden betydning og lyd.

Og så er vi tilbage til det med, at jeg inden forestillingen ingen anelse havde om hvem ham Cole Porter var, og hvilke musiknumre, han har skrevet. Det gør jeg så nu, og jeg har sågar hørt en til flere af hans sange før. Andet er faktisk næsten umuligt. For nu bare at nævne et par stykker; ‘I Get a Kick Out of You’, ‘I’ve Got You Under My skin’, ‘Anything Goes’ og ‘Let’s Do It’. Alle sange, jeg af samme grund, og samtidig fuld af forbløffelse, over, at de alle var skrevet af Cole Porter, genkendte med stor glæde undervejs i forestillingen.

 

En musikalsk antropolog ud i subtile ordspil
For nu at blive ved sangene, og min overraskelse over, hvor mange velkendte sange, Cole Porter står bag, hænger det givetvis også sammen med det faktum, at de spænder sindssygt bredt i deres format og lyd. Fælles for dem alle er dog alligevel Cole Portes geniale og ret subtile ordspil, der går igen. Som en anden musikalsk antropolog, får han på en vovet, ironisk og tvetydig måde sat ord på selv de mindste refleksioner, oplevelser og følelser i livet, igennem sine sange. Et format der i allerhøjeste grad er i London Toast Theatres ånd.

Efter en fantastisk festlig aften i selskab med det stærke ‘Oh Baby – It’s Cole’-hold cyklede jeg således uundgåeligt hjemad med tonerne af ‘Anything Goes’ på hovedet.

Oh Baby - It's Cole 2019

© London Toast Theatre 2019, Foto: Thomas Petri

 


Titel: ‘Oh Baby – It’s Cole’
Sted: Krudttønden, København Ø.
Spilleperiode: 15. maj – 1. juni 2019
Varighed: ca. 75 min. uden pause

Manuskript og instruktion: Vivienne McKee
Kostumer og Scenografi: Kirsten Brink
Musik: Stuart Goodstein
Koreografi: Peter Friis
Lysdesign: Bjarne Olsen
Lyddesign: Jens Birkedal
Instruktørassistent: Dawn Bruce
Medvirkende: Katrine Falkenberg, Nicoline Siff Møller, Leo Andrew, Sebastian Harris, Vivienne McKee, Stuart Goodstein

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s