”You do not ghost Nick Fury!”

© Sony Pictures 2019
Se den hvis du, stadigvæk ikke er kommet dig helt over ‘Avengers: Endgame’, og derfor har behov for lidt mere closure, eller blot visheden om, at det hele nok skal gå, eller i hvert fald fortsætte til trods. Ja, der er bestemt en del karakterer, som alene optræder i ‘Spider-Man: Far from Home’ ved navns nævnelse, hvilket kan virke en smule tomt, oven på ‘Avengers: Endgame’, men der er som altid en forklaring klar. Om den så holder vand eller ej, vil jeg lade være op til dig selv at vurdere.
Se den for at blive godt underholdt af et på en og samme tid forudseligt og uforudseligt plot, med et godt og samtidigt super syret samt visuelt interessant tvist, der mest af alt fik mig til at tænke på visse scener fra ‘Inception’. Plus altid humoristiske elementer båret af elskelige karakterer.
Se den fordi du har ventet mindst lige så utålmodigt på endnu en Spider-Man film med Tom Holland, ligesom jeg. Tom Holland er uden tvivl min favorit Spider-Man. Perfekt kæphøj drengerøv, akavet nørd og genial superhelt i én. Med andre ord, de rette doser til den perfekte Spider-Man karakter. Og nu bliver jeg så nødt til at holde ventetiden ud til den næste Spider-Man film i rækken!
Originaltitel: ‘Spider-Man: Far from Home’
Instruktør: Jon Watts
Premiere: 2. juli 2019
Genre: Action, Adventure, Science Fiction
Spilletid: 2 timer 9 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: Sony Pictures