‘Le Mans ’66 (Ford v Ferrari)’

”You’re gonna build a car to beat Ferrari with… a Ford?”

© 20th Century Fox 2019

Se den hvis du er vild med klassisk motorsport i form af Le Mans, og det sågar af den ægte historiske slags. Selv har jeg altid været ret fascineret af Le Mans og Formel 1. Ikke at jeg nogensinde har sat mig fuldstændigt ind i hvem, hvad og hvor, men jeg har altid fulgt opslugt med, hvis jeg fik muligheden for at se et af løbene. Der er på en måde noget beroligende over det. Rundt og rundt og rundt. Hvem ligger nu forrest? Kan han tage ham inden om i det næste sving? Hvor hurtige er de i pitten? En fascination og spænding, som ‘Le Mans ’66’ formåede at genskabe og fange sindssygt godt. At der oveni købet er tale om en historisk begivenhed, tilføjede kun et ekstra lag af fascination og spænding, særligt i forhold til hvordan Le Mans tog sig ud tilbage i 1966.

Se den for at få en virkelig gribende og godt fortalt historie. Jeg blev i hvert fald ret hurtigt fanget. ‘Le Mans ’66’ er historien om de to tidligere Le Mans racerkørere, Carroll Shelby og Ken Miles, og deres fælles indsats for at få Ford med på banen i et Le Mans tilbage i starten af 1960’erne, og frem mod Le Mans i 1966. En således ret snæver historie, men til gengæld er det en historie med nogle virkelig gode vinklinger og stærke portrætteringer.

Se den fordi Matt Damon og Christian Bale begge gør et hamrende godt stykke arbejde i hovedrollerne som henholdsvis Carroll Shelby og Ken Miles. Både hvad angår de nuancer og stærke personligheder, som de formår at fremstille, men især det geniale samspil de har og skildrer gennem hele filmen. Der er i det hele taget linet et stærkt hold op til ‘Le Mans ’66’ – men der er jo også tale om en holdsport.

 


Originaltitel: ‘Le Mans ’66’
Instruktør: James Mangold
Premiere: 14. november 2019
Genre: Action, Drama, Biografi, Sport
Spilletid: 2 timer 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Copyright: 20th Century Fox

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s